Hvordan gøres døden håndterbar? Et sociologisk studie af krematoriearbejde
Oversat titel
Making Death Manageable: A Sociological Study of Crematorium Work
Forfatter
Solvang, Ida Marie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-28
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan ansatte på danske krematorier håndterer de praktiske, følelsesmæssige og symbolske sider af arbejdet med døden, og hvordan offentligheden opfatter deres fag. Med inspiration fra Derek Layders adaptive teori – en fleksibel måde at koble teori og data – og med udgangspunkt i symbolsk interaktionisme, som ser på, hvordan mening skabes i hverdagslige samspil, kombinerer studiet kvalitative interviews og feltarbejde på seks danske krematorier. Analysen viser, at krematoriearbejde er meget mere end at betjene udstyr eller håndtere kroppe. Medarbejderne regulerer hele tiden, hvor tæt de – følelsesmæssigt og socialt – er på døden. Det gør de gennem rutiner, bevidst sprogbrug, humor og andre praksisser i samspil med andre, som både viser respekt og skærmer dem selv. Gennem kremationsforløbet skifter den døde krop symbolsk position: Nogle gange behandles den som en person, andre gange som materiale eller som et professionelt arbejdsobjekt. Følelsesmæssig distance er derfor ikke det samme som følelseskulde, men en løbende følelsesregulering, der gør det muligt at være tæt på døden uden at blive overvældet. Studiet belyser også offentlighedens reaktioner på krematoriearbejde, der ofte blander fascination, ubehag, tavshed og moralsk tvivl. Som svar udvikler medarbejderne måder at håndtere stigma på og arbejder aktivt med at skabe faglig mening, legitimitet og stolthed omkring deres arbejde. Samlet set argumenterer afhandlingen for, at krematoriearbejde bør forstås som komplekst dødsarbejde, der kontinuerligt forhandler dødens følelsesmæssige, symbolske og sociale betydning i det moderne Danmark.
This thesis explores how people working in Danish crematories handle the practical, emotional, and symbolic sides of working with death, and how the public views their profession. Drawing on Derek Layder’s adaptive theory—a flexible way to connect theory and data—and the perspective of symbolic interactionism, which examines how meaning is created in everyday interactions, the study combines qualitative interviews and fieldwork in six crematories across Denmark. The analysis shows that crematory work is much more than operating equipment or handling bodies. Workers constantly adjust how close they are—emotionally and socially—to death. They do this through routines, careful language, humor, and other interactional practices that both show respect and protect themselves. Across the cremation process, the dead body takes on different meanings: at times it is treated as a person, at other times as material, and at still other times as a professional work object. Emotional distance is therefore not cold detachment but an ongoing form of emotional regulation that allows workers to stay present without being overwhelmed. The study also examines public reactions to crematory work, which often mix fascination, discomfort, silence, and moral doubt. In response, workers develop ways to manage stigma and actively build professional meaning, legitimacy, and pride around what they do. Overall, the thesis argues that crematory work should be understood as complex death work that continually negotiates death’s emotional, symbolic, and social significance in contemporary Denmark.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord