Hvilken betydning har Trepartsaftalen 2020 for forholdet mellem erhvervsskolerne og de faglige udvalg?
Oversat titel
What significance does the Trepartsaftale 2020 have for the relationship between the vocational schools and the social partners?
Forfatter
Størup, Johannes
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-30
Antal sider
81
Resumé
Danmark forventer at mangle cirka 99.000 faglærte i 2030. Problemet har været kendt i årevis, og samtidig gennemfører færre elever en erhvervsuddannelse, mens færre får en læreplads. Derfor har regeringen sat som mål, at flere elever skal have en læreplads tidligere i uddannelsen. I 2020 indførte Børne- og Undervisningsministeriet Trepartsaftalen 2020. Her fik erhvervsskolerne det fulde ansvar for at sikre elevernes lærepladser—en opgave, der tidligere lå hos eleverne selv. Samtidig blev skolernes belønningsmodel ændret: Hvor skoler før blev belønnet for antal færdiguddannede, bliver de nu belønnet for, hvor mange elever der har en læreplads inden 12. uge af andet hovedforløb. Der blev afsat 121 mio. kr. til indsatsen, men midlerne blev ikke givet direkte til skolerne. I stedet blev de lagt hos arbejdsmarkedets parter (fx arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer), som nu beslutter, hvilke skoler der får ressourcer til at styrke lærepladserne. Denne ændring i ansvar, incitamenter og fordeling af midler har skabt debat blandt aktører på erhvervsskoleområdet. Dette projekt undersøger, hvordan medarbejdere på en stor erhvervsskole—TECHCOLLEGE—opfatter ændringerne. Der er gennemført interviews med seks ansatte: skolens direktør, fem uddannelsesledere og en chefkonsulent. Formålet er at belyse deres syn på Trepartsaftalen 2020 og om relationen til arbejdsmarkedets parter er ændret. Projektets hypoteser fokuserer på, hvordan øget brug af to former for offentlig styring—ofte benævnt NWS og NPM—påvirker medarbejdernes handlemuligheder. I this sammenhæng beskrives NWS som mere performance- og ansvarsstyring, mens ændringer i belønningssystemet ses som NPM-lignende incitamentstyring. Resultaterne peger på, at mere performance- og ansvarsstyring (NWS) påvirker organisationskulturen og kan opleves som kontrollerende. Samtidig skaber den ændrede belønningsmodel (forstået som NPM-inspireret styring) bekymring blandt uddannelseslederne. På den baggrund konkluderes det, at aftalen til en vis grad indskrænker medarbejdernes handlingsrum. Når det gælder relationen mellem skolen og arbejdsmarkedets parter, er billedet mindre entydigt: Mængden af ressourcer hos parterne har stor betydning både før og efter Trepartsaftalen 2020. Relationer til parter med tilstrækkelige ressourcer er stort set uændrede, mens relationer til parter med færre ressourcer er blevet forringet.
Denmark is expected to lack about 99,000 skilled workers by 2030—a long‑standing issue. At the same time, fewer students complete vocational education and fewer secure apprenticeships. In response, the government set a goal to help more students obtain an apprenticeship earlier in their programs. In 2020, the Ministry of Education introduced Trepartsaftalen 2020. It shifted full responsibility for securing apprenticeships from students to vocational schools. The funding model also changed: instead of rewarding schools for completions, schools are now rewarded for how many students have an apprenticeship before the 12th week of the second main semester. Although DKK 121 million was earmarked for this effort, the funds were not given directly to schools. Instead, they were allocated to the social partners (such as employer and employee organizations), who now decide which schools receive resources to boost apprenticeships. This redistribution of responsibility, incentives, and resources has sparked debate among vocational education stakeholders. This study explores how staff at a large vocational school—TECHCOLLEGE—perceive these changes. It draws on interviews with six employees: the director, five educational leaders, and a chief consultant. The aim is to understand their views on Trepartsaftalen 2020 and whether their relationships with social partners have been affected. The study’s hypotheses examine how increased use of two public management approaches—often labeled NWS and NPM—affects employees’ room for maneuver. Here, NWS refers to stronger performance and accountability steering, while the revised reward system is seen as NPM‑style incentive management. Findings indicate that more performance‑ and responsibility‑oriented steering (NWS) influences organizational culture and can feel controlling. The change in the reward system (understood as NPM‑inspired) also raised concerns among educational leaders. Overall, the agreement appears to reduce employees’ autonomy to some extent. Regarding relationships with social partners, the picture is less clear: the amount of resources held by each partner strongly shapes the relationship both before and after Trepartsaftalen 2020. Relationships with well‑resourced partners remain largely unchanged, while ties with under‑resourced partners have deteriorated.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord