Hvidvaskbekæmpelse i Danmark: En retlig analyse af hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt samt den strafferetlige sanktionering i straffelovens § 290 a
Oversat titel
Denmark's money laundry prevention: An analysis of the duty to notify according to the Danish Anti-Money Laundering Act and of the self-laundering sanction in the Danish Criminal Code section 290 a.
Forfatter
Dul, Karlos Adnan
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-19
Resumé
Specialet undersøger Danmarks bekæmpelse af hvidvask med fokus på de forebyggende pligter i hvidvasklovens §§ 25–26 (undersøgelses-, noterings- og underretningspligt) og den strafferetlige regulering af hæleri (§ 290) og selvhvidvask (§ 290 a). Med afsæt i FATF’s evaluering i 2017, der førte til indførelsen af § 290 a, analyseres både, hvornår en undersøgelse skal iværksættes, og hvilke konsekvenser underretningspligten har for Hvidvasksekretariatet og de underretningspligtige, suppleret af kontantforbuddet i § 5 som praktisk pejlemærke. Metodisk bygger afhandlingen på en retsdogmatisk analyse af gældende ret, en retspolitisk vurdering af reguleringens hensigtsmæssighed samt juridisk subsumption af case-eksempler; planlagte retssociologiske indsigter måtte udgå pga. COVID-19. Afgrænsningsmæssigt behandles ikke kundekendskab og risikovurderinger. Specialet konkluderer, at selvhvidvaskbestemmelsen potentielt kan kollidere med forbuddet mod dobbelt straf (ne bis in idem) på grund af uklarheden omkring, hvornår håndteringen af udbytte overstiger ”sædvanlig” brug, og at den forebyggende indsats hæmmes af mange underretninger, begrænsede ressourcer og utilstrækkelig operativ autonomi i Hvidvasksekretariatet. Der peges på behov for tættere samarbejde mellem myndigheder og underretningspligtige, mere målrettet og kvalitativ feedback fra Hvidvasksekretariatet og klarere krav til underretningers indhold, så fremtidige underretninger bliver mere præcise og anvendelige.
This thesis examines Denmark’s anti–money laundering framework with a focus on the preventive duties in the Anti-Money Laundering Act §§ 25–26 (duty to investigate, record and report) and the criminal provisions on handling stolen goods (§ 290) and self-laundering (§ 290 a). Building on the FATF’s 2017 evaluation that prompted the introduction of § 290 a, it analyzes when investigations must be initiated and the consequences of the reporting duty for the Financial Intelligence Unit (Hvidvasksekretariatet) and obliged entities, using the cash prohibition in § 5 as a practical indicator. Methodologically, the study applies doctrinal legal analysis of current law, a policy-oriented assessment of the regulation, and legal subsumption of case examples; planned socio-legal inputs were not realized due to COVID-19. Customer due diligence and risk assessments are outside scope. The thesis concludes that the self-laundering offence may conflict with the ne bis in idem principle because of uncertainty about when the handling of criminal proceeds exceeds “usual” use, and that preventive efforts are hampered by a high volume of reports, limited resources, and insufficient operational autonomy at the FIU. It recommends tighter cooperation between authorities and obliged entities, more targeted and qualitative feedback from the FIU, and clearer content requirements for reports to improve precision and usefulness.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord