Hvidovre - en forstads tilblivelse

Hvidovre - the creation of a suburb

Christensen, Randi Romerdahl

4. semester

Historie, Kandidat

2008

89

Specialet undersøger, hvordan Hvidovre i første halvdel af 1900-tallet udviklede sig fra landsby til arbejderforstad som følge af tilflytning fra København. Udviklingen skete i høj grad uden statslig eller kommunal planlægning og udløste betydelige lokale konflikter, hvilket bl.a. ses i en satirisk tekst fra Social-Demokraten i 1923 om sognerådets modstand mod selvbyggede træhuse. Undersøgelsen søger at klarlægge, hvem tilflytterne var, hvilke bolig- og livsbetingelser de kom fra, hvorfor de trodsede bygnings- og sundhedsvedtægter, og hvad de søgte i Hvidovres landbrugssamfund med lys, luft og renlighed. Metodisk kombineres lokalhistorisk og mikrohistorisk tilgang med tekstanalyse (efter Leif Becker Jensen) af annoncen Hvidovre Strandvang, analyse af politiske stridigheder om borgerlige rettigheder, interviewmateriale og erindringer. Baggrunden sættes i relation til den “store historie” om industrialisering, urbanisering, modernitet, arbejderklassens vilkår og boligplanlægning, og teoretiske perspektiver på forstadsudvikling (bl.a. haveby-ideer, den hygieniske bevægelse og internationale forstadsteorier) anvendes til at belyse de aktører og faktorer, der drev forandringsprocessen frem mod Hvidovres officielle forstadsstatus i 1952. De første kapitler skitserer rammerne for analysen; endelige konklusioner præsenteres senere i specialet.

This thesis investigates how Hvidovre in the first half of the twentieth century transformed from a village into a workers’ suburb due to in-migration from Copenhagen. The change largely unfolded without state or municipal planning and triggered local conflicts, exemplified by a 1923 satirical piece in Social-Demokraten about the parish council’s resistance to self-built wooden houses. The study seeks to identify who the newcomers were, the housing and living conditions they left, why they disregarded building and health regulations, and what they sought in Hvidovre’s agrarian setting with light, air and cleanliness. Methodologically, it combines local and microhistorical approaches with text analysis (following Leif Becker Jensen) of the advertisement Hvidovre Strandvang, analysis of political disputes over civil rights, interview evidence and memoirs. The background is linked to the “big history” of industrialization, urbanization, modernity, working-class conditions and urban planning, and theoretical perspectives on suburban development (including garden-city ideas, the hygienic movement and international suburb theories) are used to illuminate the actors and factors driving the transition toward Hvidovre’s official suburb status in 1952. The opening chapters define the framework for analysis; full findings are presented later in the thesis.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

forstad ; forstadsdannelse ; Hvidovre ; arbejderklassen ; 1920'erne ; haveby ; surburb ; suburbanization ; Hvidovre ; working class ; 1920's ; garden cities

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter