AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


"Hvem er jeg med DLD?" - Identiteter og erfaringer hos danske voksne med Developmental Language Disorder (DLD)

Oversat titel

"Who am I with DLD?" - Identities and experiences of Danish adults with Developmental Language Disorder (DLD)

Forfattere

;

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2026

Afleveret

Antal sider

60

Resumé

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (Developmental Language Disorder, DLD) er varige vanskeligheder med at forstå og/eller bruge sprog, som ikke kan forklares af andre tilstande. Omtrent 7,6 % af befolkningen er berørt, og DLD kan påvirke skolegang, arbejde og socialt liv bredt. Det meste forskning fokuserer på børn, så voksnes perspektiver er underbelyste. Dette studie undersøger, hvordan danske voksne med DLD beskriver, hvem de er (deres narrative identiteter), og hvordan DLD præger hverdagsliv og trivsel. Vi indsamlede syv semistrukturerede interviews og ét skriftligt spørgeskema fra otte voksne i Danmark (gennemsnitsalder 25,3 år), rekrutteret via en Facebook‑støttegruppe. Med en socialkonstruktionistisk tilgang—der ser på, hvordan erfaringer og identiteter skabes gennem sprog og sociale sammenhænge—analyserede vi materialet med refleksiv tematisk analyse (for at finde mønstre på tværs) og en tilgang til “små fortællinger” (for at undersøge korte, hverdagsnære historier, folk fortæller om sig selv). Tre hovedtemaer fremkom. For det første opfattede deltagerne ofte DLD som en gennemgribende, men usynlig funktionsnedsættelse, der begrænsede deltagelse i skole, uddannelse, arbejde og sociale aktiviteter og stærkt prægede deres selvforståelse. For det andet fortalte de også historier, hvor DLD ikke oplevedes som begrænsende; de beskrev sig selv som kompetente, handlekraftige og “normale” og fremhævede styrker og resiliens. For det tredje beskrev de, hvad der har hjulpet (fx at få en diagnose samt personlig og professionel støtte), hvilke strategier de bruger til at håndtere sproglige udfordringer, samt de støttehuller de har mødt og hvilken hjælp de mener, er nødvendig. På tværs af temaerne fremstod deltagernes identiteter som multiple og til tider ambivalente, med varierende grader af handlekraft, særpræg og kontinuitet afhængigt af kontekst og kommunikative mål. De positionerede sig i forhold til deres diagnose, deres tidligere jeg og andre på måder, der var dynamiske og til tider selvmodsigende. Studiet giver ny kvalitativ indsigt i første‑person‑perspektiver og narrativ identitet blandt voksne med DLD. Fundene understreger de identitetsmæssige konsekvenser af at modtage en DLD‑diagnose—særligt for oplevelser af handlemuligheder og begrænsninger—og peger på behovet for nationale indsatser, der øger offentlig og professionel viden samt sikrer ensartet tidlig identifikation, udredning og støtte.

Developmental Language Disorder (DLD) is a long‑term difficulty with understanding and/or using language that is not explained by other conditions. It affects about 7.6% of the population and can have wide‑ranging effects on school, work, and social life. Most research focuses on children, so the voices of adults with DLD are underrepresented. This study explores how Danish adults with DLD describe who they are (their narrative identities) and how DLD shapes everyday life and wellbeing. We gathered seven semi‑structured interviews and one written questionnaire from eight adults in Denmark (average age 25.3) recruited through a Facebook support group. Using a social constructionist lens—which looks at how experiences and identities are built through language and social context—we analysed the material with reflective thematic analysis (to find patterns across accounts) and a “small stories” approach (to examine brief, everyday stories people tell about themselves). Three main themes emerged. First, participants often saw DLD as a pervasive but invisible disability that limited participation in school, education, employment, and social activities, and that strongly influenced how they saw themselves. Second, they also told stories in which DLD did not feel limiting; they presented themselves as competent, resourceful, and “normal,” emphasizing strengths and resilience. Third, they described what helped (for example, getting a diagnosis and personal or professional support), the strategies they use to manage language‑related challenges, and the gaps in support and types of help they believe are needed. Across these themes, participants’ identities were multiple and sometimes ambivalent, showing different degrees of agency, uniqueness, and continuity depending on context and communicative goals. They positioned themselves in relation to their diagnosis, past selves, and other people in ways that were dynamic and at times contradictory. This study provides new qualitative insights into first‑person perspectives and narrative identity among adults with DLD. The findings highlight the identity‑related impact of receiving a DLD diagnosis—especially for how people experience agency and limitation—and point to the need for national efforts to raise public and professional awareness, as well as consistent early identification, assessment, and support.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]