Hvad med traumerne? Et kvalitativt studie af psykologers oplevede relevans af at inddrage traumer i behandlingen af psykiatriske patienter
Oversat titel
Addressing the issue of traumas. A qualitative study of psychologists' perceived relevance of including traumas in psychiatric treatment
Forfattere
Jensen, Pernille ; Made, Johanne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Antal sider
71
Resumé
Traumatiske oplevelser er hyppigere blandt psykiatriske patienter end i befolkningen generelt, men det er uklart, i hvilket omfang psykologer finder det relevant at inddrage traumer i udredning og behandling på tværs af diagnoser. Dette studie undersøger, hvordan psykologer ansat i danske psykiatriske enheder er opmærksomme på og tematiserer traumer i deres arbejde. Vi gennemførte semistrukturerede interviews med fem psykologer og analyserede materialet ved hjælp af fortolkende fænomenologisk analyse, suppleret af udvalgte teoretiske perspektiver. Analysen pegede på fire temaer: hvordan traumer defineres; hvordan traumehistorie afdækkes og holdes i bevidstheden; hvordan traumer inddrages i behandlingen; samt overvejelser, der guider beslutninger om at inddrage traumer. Deltagerne varierede i deres forståelse af traumer, fra hændelsesbaserede definitioner til fokus på den subjektive oplevelse. Definitionen påvirkede, men afgjorde ikke alene, om og hvordan traumer inddrages. Beslutninger beroede på teoretiske og praktiske hensyn samt kontekstnær klinisk intuition. Vi identificerede flere indirekte måder at arbejde med traumer på, som ikke indebærer direkte eksponering for traumeminder, herunder at fremme indsigt, støtte en justeret personlig fortælling, styrke behandlingsalliancen og afstemme forventninger. Samlet set afhænger inddragelsen af traumer af flere forhold end blot oplevet relevans, og der er behov for en bredere faglig debat om traumebegrebet for bedre at integrere traumer i forståelsen af psykiatriske lidelser.
Traumatic experiences are more common among psychiatric patients than in the general population, yet it remains unclear to what extent psychologists find it relevant to include trauma in assessment and treatment across diagnoses. This study explores how psychologists working in Danish mental health services attend to and thematise trauma in their clinical work. We conducted semi-structured interviews with five psychologists and analysed the data using interpretative phenomenological analysis, supported by selected theoretical perspectives. Four themes emerged: how trauma is defined; how trauma histories are identified and kept in view; how trauma is incorporated into treatment; and the considerations guiding decisions about whether to include trauma. Participants differed in their understandings of trauma, ranging from event-based definitions to emphasis on subjective experience. Definitions influenced, but did not solely determine, whether and how trauma was addressed. Decisions drew on theoretical and practical considerations as well as context-specific clinical intuition. We identified several indirect ways of working with trauma that do not involve direct exposure to traumatic memories, including fostering insight, reshaping personal narratives, strengthening the therapeutic alliance, and aligning expectations. Overall, the inclusion of trauma depends on multiple factors beyond perceived relevance, and a broader professional debate on the definition of trauma is needed to better integrate trauma into understandings of psychiatric illness.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
