Hvad kan dødløftet løfte sløret for?: En eksistentiel fænomenologisk undersøgelse af dødløft som en levet erfaring
Oversat titel
Of what might deadlift lift the veil?: An existential phenomenological reflection on deadlifting as a lived experience
Forfatter
Andreasen, Axel Boendorf
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-31
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan det at dødløfte kan opleves eksistentielt – altså hvordan det påvirker ens oplevelse af sig selv, kroppen og livet. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Maurice Merleau-Pontys fænomenologi af kroppen, som ser mennesket som et kropsligt væsen, der oplever verden gennem en grundlæggende følelse af "jeg kan". Metodisk bygger specialet på en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang inspireret af Max Van Manen og en særlig måde at arbejde med fænomenologisk reduktion på, som beskrevet af Christopher Pollard. I fænomenologisk reduktion arbejder man med "bracketing" (epoché), hvor man midlertidigt sætter sine vante forståelser og forklaringer i parentes for at komme tættere på den umiddelbare, kropslige oplevelse. Først brackets den almindelige forståelse af oplevelsen, så perceptionen kan forstås som en kropslig, handlingsrettet intentionalitet – et motorisk "jeg kan". Derefter udføres en anden form for bracketing for at nå ind til den kropslige oplevelse af dødløft og det, jeg kalder sindsligevægt (equanimity) – en form for indre balance og ro. Motivationen for specialet er min egen glæde ved dødløft og erfaringen af, at denne træningsform har bidraget til både sindsligevægt og oplevet sundhed i mit liv. Eksistentiel sundhed er afsæt for undersøgelsen, men sættes i parentes og behandles først til sidst i refleksionen. Specialets formål er at undersøge eksistentielle aspekter ved dødløft som levet erfaring gennem tre temaer: 1) stemningen i mit hjemmefitness “Hullet”, 2) den kropslige erfaring under selve dødløftet og 3) erfaringen af at yde maksimal indsats. Til dette formål har jeg udviklet en metodisk model, gestalt-modellen, som viser, hvornår og hvordan jeg ubevidst kommer til at objektgøre oplevelsen – altså se den udefra og som et objekt – på en måde, der forstyrrer refleksionen over selve oplevelsen af at sanse og være til stede. Gennem gentagen bracketing inden for og mellem refleksionerne når jeg frem til tre hovedpointer: 1) Stemningen i Hullet kan forstås som en oplevelse af at høre til (tilhørighed), der opstår ved, at fortidige, nuværende og fremtidige intentioner holdes levende. 2) Den kropslige erfaring af at dødløfte er en tilvænningsproces, hvor den faktiske, sansende krop og den vante, indøvede krop flettes sammen. 3) Erfaringen af maksimal indsats, sindsligevægt, viser sig som en form for tilhørighed i selve erfaringen, som kun bliver mulig gennem forudgående tilhørighed og tilvænning. Disse begreber bruges efterfølgende til kritisk at gennemgå en eksisterende model for eksistentiel sundhed. På den baggrund præsenterer jeg en alternativ forståelse og model af sundhed som en oplevelse af at høre til. Til sidst står spørgsmålet tilbage, om dødløft kan forstås som en slags spirituel praksis – eller om det måske blot løfter sløret for en åndelig dimension, der allerede er til stede i den kropslige erfaring.
This thesis explores the existential dimensions of deadlifting – that is, how deadlifting shapes one’s experience of self, body, and life. The study is based on Maurice Merleau-Ponty’s phenomenology of the body, which understands humans as bodily beings who encounter the world through a fundamental sense of “I can.” Methodologically, the project follows a hermeneutic-phenomenological approach inspired by Max Van Manen, and a specific way of practicing phenomenological reduction as described by Christopher Pollard. Phenomenological reduction involves “bracketing” (epoché), where taken-for-granted assumptions and explanations are temporarily put aside to get closer to the immediate, bodily experience. First, the usual understanding of the experience is bracketed so that perception can be seen as bodily, action-oriented intentionality – a motor “I can.” A second bracketing is then carried out to reach the embodied experience of deadlifting and what I call equanimity – a state of inner balance and composure. The motivation for this thesis is my own attachment to deadlifting and the way this practice has led me to experience both equanimity and a sense of health in my life. Existential health is the starting point of the investigation, but it is bracketed and only taken up explicitly at the end of the phenomenological reflection. The main purpose of the thesis is to examine existential aspects of deadlifting as a lived experience through three themes: 1) the experience of the mood in my home gym “Hullet” (“the Hole”), 2) the experience of embodiment while deadlifting, and 3) the experience of maximum effort. For this purpose, I have developed a methodological model, the gestalt model, which shows when and how I unintentionally become caught in my own process of perception and begin to objectify the phenomenon – that is, to treat it as an external object – in ways that obstruct reflection on the experience of perceiving itself. Through repeated bracketing within and between these reflections, I arrive at three main conclusions: 1) The mood of Hullet is an experience of belonging that arises through the ongoing maintenance of past, present, and future intentions. 2) The embodied experience of deadlifting is a process of habituation, in which the actual sensing body and the habituated, trained body are woven together. 3) The experience of maximum effort, equanimity, is an experience of belonging in and as experience, which is made possible by prior belonging and habituation. These concepts are then used to critically examine an existing model of existential health. On this basis, I propose an alternative understanding and model of health as an experience of belonging. In the end, I am left with an open question: whether deadlifting might be understood as a spiritual practice, or whether it simply reveals a spiritual dimension already present in bodily experience.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
