Hører jeg overhovedet til? - Minoriseringsprocesser og tilhørsforhold i STEM: En kvalitativ undersøgelse af minoriserede studerendes oplevelse af tilhør og mulighedsrum i studiemiljøet
Oversat titel
Do I even belong? - Processes of minoritization and belonging in STEM
Forfatter
Hilgart, Andrea Becker
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-06-02
Antal sider
59
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan minoriserede studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) oplever deres studiemiljø, og hvordan kønnede og racialiserede processer påvirker deres tilhørsforhold og sociale muligheder på universitetet. Udgangspunktet er aktuelle udfordringer med ulighed, manglende inklusion og forskelsbehandling. Specialet fokuserer på de studerendes egne fortællinger og kropslige erfaringer i et queer-fænomenologisk perspektiv, som ser på, hvordan normer omkring krop og identitet former måder at bevæge sig, føle og høre til i bestemte rum. Analysen bygger på teorier som Nirmal Puwars Space Invaders (hvordan nogle opfattes som nogen, der “trænger ind” i rum, der ikke er lavet til dem), Kimberlé Crenshaws intersektionalitet (hvordan overlappende identiteter skaber særlige erfaringer med ulighed) og Sara Ahmeds affektteori (hvordan følelser cirkulerer, “hæfter sig” og påvirker relationer). Empirisk tager studiet afsæt i fire kvalitative interview: to fokusgruppeinterview med i alt seks studerende med ikke-hvid baggrund (både mænd og kvinder) og to individuelle interview med hvide, kvindelige studerende. I alt medvirker otte studerende, der selv identificerer sig som minoriserede i universitetsmiljøet. Gennem denne ramme viser specialet, at sociale strukturer og normer guider både orientering i hverdagen, følelsesmæssige reaktioner og adgangen til sociale og akademiske rum – og dermed også selvopfattelsen. Minoriserede studerende placeres forskelligt i forhold til dominerende normer om hvidhed og (hyper)maskulinitet. Disse normer former, hvem der læses som “malplacerede”, og hvilke følelsesmæssige og relationelle vilkår der gælder for deltagelse. Samtidig betyder krydsende identitetsmarkører, at nogle kan opfattes som “velkendte fremmede” – tolereret, men stadig markeret som anderledes. Særligt markant er erfaringerne hos studerende, der ikke kan eller vil tilpasse sig de dominerende normer. De fleste kvindelige studerende beretter om overlappende processer af seksualisering, racialisering og kønnet marginalisering, oplevet enten fra medstuderende eller både fra medstuderende og ansatte. Sådanne møder skaber følelser – for eksempel at blive gjort til objekt for begær, at føle sig mindreværdig eller svag – som “hæfter sig” ved dem og påvirker, hvor legitime de føler sig, og hvor frit de kan agere socialt og fagligt. Det former ikke kun, hvordan andre ser dem, men også hvordan de ser sig selv og orienterer sig i sociale rum. Erfaringerne internaliseres som afmagt og usikkerhed, hvilket kan føre til, at de navigerer ved at tilpasse sig uønskede normer og begrænser deres sociale muligheder for at “komme igennem”. Denne navigation udløser komplekse følelser som skam, selvtvivl og oplevelsen af ikke at høre til. Specialet viser, at disse følelser ikke kun er individuelle, men skabes og vedligeholdes af en kultur, der gennem normaliserede udelukkelser reproducerer ulighed. Studerende med krydsende marginaliserede positioner står ofte i de mest sårbare og komplekse situationer og må kæmpe hårdere for accept, legitimitet og lige vilkår. Specialet argumenterer for, at minorisering ikke kun handler om fysisk udelukkelse fra rum, men også om de følelsesmæssige og kropslige udfordringer ved at navigere i dem. Derfor bør institutioner ikke først og fremmest forvente, at minoriserede studerende tilpasser sig eksisterende normer, men i stedet undersøge og ændre de betingelser, der gør visse kroppe og identiteter til nogen, der opfattes som “indtrængende” eller malplacerede.
This thesis examines how minoritized students at the Technical University of Denmark (DTU) experience their study environments, and how gendered and racialized processes shape their sense of belonging and their social opportunities on campus. The study is motivated by ongoing concerns about inequality, lack of inclusion, and differential treatment. It centers students’ own accounts and embodied experiences within a queer-phenomenological approach, which looks at how norms around bodies and identities organize how people move, feel, and belong in particular spaces. The analysis draws on Nirmal Puwar’s Space Invaders (how some people are seen as “intruding” into spaces not built for them), Kimberlé Crenshaw’s intersectionality (how overlapping identities produce distinct experiences of inequality), and Sara Ahmed’s affect theory (how feelings circulate, “stick,” and shape relations). The empirical basis is four qualitative interviews: two focus groups with six students of color (men and women) and two individual interviews with white female students. In total, eight students who identify as minoritized within the university took part. Using this framework, the thesis shows that social structures and norms guide everyday orientations, emotional responses, and access to recognition and to social and academic spaces—and thus also self-perception. Minoritized students are positioned in relation to dominant norms of whiteness and (hyper)masculinity. These norms influence who is read as “out of place” and set the emotional and relational conditions for participation. Intersecting identity markers can mean some are read as “familiar strangers”—tolerated but still marked as different. Particularly striking are the experiences of students who cannot or do not wish to conform to dominant norms. Most female students report overlapping processes of sexualization, racialization, and gendered marginalization, experienced either from peers or from both peers and faculty. Such encounters attach feelings—being made the object of desire, feeling inferior or weak—that “stick” to them, shaping their perceived legitimacy and constraining their academic and social agency. This affects not only how others see them but also how they see themselves and how they orient in social spaces. These experiences become internalized as helplessness and insecurity, prompting students to navigate by adapting to unwanted norms and limiting their social opportunities in order to get by. This mode of navigation produces complex emotions such as shame, self-doubt, and not feeling at home. The thesis argues that these emotions are not merely individual but are produced and sustained by a culture that reproduces inequality through normalized exclusions. Students with intersecting marginalized identities occupy the most complex and vulnerable positions and often have to fight harder for acceptance, legitimacy, and equality. Minoritization is therefore not only about being kept out of spaces but also about the affective and embodied challenges of moving within them. Rather than expecting minoritized students to adapt to dominant norms, institutions should critically examine and transform the conditions that mark certain bodies and identities as invasive or out of place.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
minorisering ; interseksionalitet ; studerende ; STEM ; køn ; race ; seksualisering ; studiemiljø
