Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup: - et studie af dokumentationstid og definition af dokumentation

Femerling, Gitte ; Jeppesen, Birgit Bækmann

3. årgang

Master i Sundhedsinformatik (Efter- og videreuddannelse)

2012

2012-05-29

114 pages

Projektet handler om sygeplejefaglig dokumentation i hjemmesygeplejen og tog udgangspunkt i, at der i egne kommuner blev talt om at nedsætte dokumentationstiden betydeligt. Fremtidens hjemmesygepleje er præget af større krav til kompetencer og kvalitet i pleje og behandling af borgerne p.g.a. den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere samt udviklingen indenfor sundhedsområdet, som gør, at behandling kan foregå i eget hjem. Der er sket en opgaveglidning af opgaver fra region til kommune, og kommunerne er medfinansierende ved indlæggelser på regionens sygehuse. Derfor er der fokus på forebyggende arbejde for at undgå indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver dokumentation at kunne planlægge borgerforløb og udveksle data mellem sektorer, men også at kunne dokumentere og sammenligne, hvad der udføres i kommunernes hjemmepleje af forebyggende arbejde, og skabe evidens for kvaliteten af den udførte pleje og behandling. KL har brug for data fra kommunerne i forbindelse med økonomi-forhandlinger men der findes ikke valide data. Der er således meget fokus på dokumentation og registrering i hjemmesygeplejen, og der er udført målinger af dokumentationstid via KL og af kommunerne selv. Vi havde en antagelse om, at ”dokumentation” ikke er defineret i kommunerne, og at den dokumentationstid, der er hentet fra registreret tid eller vurderet af sygeplejerskerne selv, indeholder meget mere end bare det at dokumentere/registrere (føre sygeplejefaglige optegnelser og bevis for udført pleje/behandling), fordi der tages meget mere med under begrebet ”dokumentation”, og at arbejdspraksis også kunne have betydning for dokumentationstiden. Det første fik vi bekræftet via en forundersøgelse i samtlige kommuner, og også at mange andre kommuner arbejder med at få nedsat dokumentationstiden. Vi har ved hjælp af empiri, kvalitative og kvantitative undersøgelser(spørgeskemaer, felt- og tidsstudier samt fokusgruppeinterviews) studeret praksis i 5 kommuner, og ved denne metodetriangulering belyst projektets problemformulering: ”Hvilken betydning har hjemmesygeplejens arbejdspraksis og definition af dokumentation for dokumentationstiden?” Projektet er afgrænset til KUN at studere sygeplejerskernes definition af dokumentation, daglig arbejdspraksis/dokumentationspraksis, nødvendig dokumentation og dermed også dokumentationstid. Vi har ikke forholdt os til, om sygeplejerskerne overholder alle kravene til dokumentation, både egne, lokale og udefrakommende krav. Data er analyseret i et socioteknisk perspektiv og resultaterne viser, at der er meget forskellige definitioner af ordet dokumentation blandt hjemmesygeplejerskerne, men flest sygeplejersker medtager både at - skrive, læse oplysninger, koordinere patientforløb, planlægge plejen af borgeren og planlægge besøg (køreliste), kommunikere med samarbejdsparter, undervise, rådgive og vejlede - i det, de registrerer og kalder dokumentationstid. Dette vil helt klart have indflydelse på den samlede dokumentationstid. Desuden viser der sig en stor kompleksitet i sundhedsarbejdets natur, og det heterogene netværk, herunder alle aktører, også IT-systemerne og andre artefakter til dokumentation. Dette har også stor indflydelse på dokumentationspraksis i hjemmesygeplejen og dermed også stor betydning for dokumentationstiden. Vi kan konkludere, at det er vigtigt at forholde sig til, hvad der er indeholdt i det sygeplejerskerne registrerer/kalder dokumentation, inden der tales om at nedsætte tiden, men også at studere sygeplejerskernes arbejdspraksis for at forstå netværket og dermed forbedre IT til at understøtte arbejdets natur og være et redskab samtidig med at generere data til udveksling, sammenligning, evidens og forskning. I perspektiveringen skitseres forslag til, hvad vi ellers er nået frem til og gerne ville være gået i dybden med, da der er flere faktorer og udfordringer, der har betydning for hjemmesygeplejens dokumentationspraksis.

This project is about nursing documentation in home care and arose from our own municipalities’ goal to reduce documentation time considerably. Future home care nursing is characterized by greater demands on skills, the quality of care and treatment of individuals, due to the demographic trends with several older and more chronic patients and the development in health care, which means that treatments can be done at home. There has been a slippage of tasks from region to municipality, and municipalities are co-financiers of hospital admissions in the region. Therefore, there’s a focus on preventative treatment to avoid hospital admissions and readmissions. It requires documentation to plan individual care and treatment processes and exchange data between sectors, but also to document and compare what preventative work is done in local homecare and thereby provide documentation of the quality of the performed care and treatment. KL needs data from the municipalities for economic negotiations but data are not valid. Therefore there’s a strong focus on documentation and registration in home nursing, and KL and the municipalities have performed measurements of performed documentation time. We had an assumption that “documentation” is not defined in the municipalities and that the documentation time drawn from recorded time or rated by the nurses themselves, contains much more than documenting / recording (lead nursing records and proof of completed care / treatment), because much more is taken in under the concept of "documentation" and that working practices could also be important for documentation time. This was confirmed by a feasibility study in all municipalities throughout the country, and it was also confirmed that many other municipalities are planning to reduce documentation time. Through methodological triangulation we have performed empirical, qualitative and quantitative studies (questionnaires, field- and time studies and focus group interviews) to enlighten the project's problem: "What does home nursing work practices and definition of documentation do to documentation time?” The project is limited ONLY to a study of nurses' definition of documentation, daily work practices / documentation practices, necessary documentation and also documentation time. We have not conducted ourselves as to whether nurses meet all the requirements for documentation: their own, local and external demands. Data are analyzed in a socio-technical perspective and the results show that there are widely differing definitions of the word documentation among home care nurses, but most nurses include writing, reading information, coordinating patient care, planning the care and scheduling visits, communicating with collaborators, teaching, advising and guiding - in what they register and call documentation. This would definitely affect the overall time of documentation. Furthermore, there is great complexity in health care work nature, and heterogeneous networks, including all stakeholders, IT systems and other artifacts for documentation. This also has a great influence on documentation practice in home care, and thus also important for documentation time. We can conclude that it is important to relate to what nurses contain in what they register and call documentation before any talk of reducing the time, but also to study the nurses' work practices to understand the network and thereby improve IT to support and fit into the nature of work as a tool, while generating data for exchange, comparison, evidence and research. In putting it into perspective we outline further suggestions on what could be investigated deeper, as there are several factors and challenges affecting home nursing documentation practices.

dokumentation, hjemmesygepleje, dokumentationstid, planlægning i hjemmeplejen, koordination i hjemmeplejen, dokumentationspraksis, arbejdspraksis, definition af dokumentation, hjemmesygeplejens dokumentation, EOJ, IT-understøttelse i den kommunale hjemmepleje, brugerperspektiv, socioteknisk perspektiv, ANT ; documentation, home care nursing, documentation time, care planning, coordination of homecare, documentation practice, work practice, the definition of documentation, home care nursing documentation, PCIS in home care, IT support in the municipal home care, user perspective, socio-technical perspective, ANT

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter