Højskolernes arbejde med dannelse, fra 1844 til 2022

Folk High Schools' work with bildung from 1844 to 2022

Gotfredsen, Stine Augusta Held

4. semester

Historie, Kandidat

2022

2022-06-01

78

Specialet undersøger, hvordan danske folkehøjskoler har arbejdet med dannelse fra grundlæggelsen i 1844 til 2022. Problemformuleringen spørger, hvordan højskolerne arbejder med dannelse i dag, om grundforståelsen er den samme som for 175 år siden, og om højskolerne fortsat har en plads i den danske dannelsestradition. Med udgangspunkt i Grundtvigs idé om et folkeligt, dansksproget dannelsesprojekt følger afhandlingen skiftet fra national dannelse før 1945 til en bredere demokratisk forståelse efter krigen, de kulturelle omkalfatringer efter 1968, og højskolernes stigende forankring i uddannelsessystemet med studievejledning og adgangsgivende fag. Analysen samler sig om højskolelovens tre kernebegreber—livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse—og viser, at skolerne fortolker og vægter dem forskelligt i praksis. Metodisk kombinerer specialet en historisk-koncepthistorisk gennemgang af højskolernes rolle, lovgivning og pædagogik med et kvalitativt interview med Rødding Højskoles forstander, Anja Rykind, for at belyse spændet mellem teori og praksis. Et aktuelt tyngdepunkt er bæredygtighed, som flere skoler ser som et socialt ansvar og en del af nutidig dannelse. Overordnet peger analysen på, at højskolerne gennemgående har tilpasset sig samfundets forandringer, mens kernen i deres dannelsesideal—personlig myndighed, folkeligt fællesskab og demokratisk deltagelse—stadig vurderes som relevant, om end udmøntet i nye temaer og metoder.

This thesis examines how Danish folk high schools have worked with bildung from their inception in 1844 to 2022. It asks how schools approach bildung today, whether the basic understanding remains the same as 175 years ago, and whether folk high schools still have a future within Denmark’s formation tradition. Building on Grundtvig’s vision of a popular, Danish-language education, the study traces a shift from national bildung before 1945 to a broader democratic understanding after World War II, the cultural reorientation following 1968, and growing integration with the formal education system through study guidance and access-oriented courses. The analysis centers on the three core concepts codified in the Folk High School Act—life enlightenment, popular enlightenment, and democratic bildung—and shows that schools interpret and implement them differently. Methodologically, it combines historical and conceptual analysis of the schools’ role, legislation, and pedagogy with a qualitative interview with the headmistress of Rødding Højskole, Anja Rykind, to connect theory and practice. Sustainability emerges as a contemporary focus that many schools view as a social responsibility. Overall, the study indicates that folk high schools have consistently adapted to societal change while maintaining a core ideal—personal formation, community, and democratic participation—that remains relevant, though expressed through new themes and practices.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter