Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup: - et studie af dokumentationstid og definition af dokumentation

Home Nursing Documentation through the looking glass: - a study of documentation time and the definition of documentation

Femerling, Gitte ; Jeppesen, Birgit Bækmann

3. årgang

Master i Sundhedsinformatik (Efter- og videreuddannelse)

2012

2012-05-29

114

Projektet undersøgte sygeplejefaglig dokumentation i hjemmesygeplejen med udgangspunkt i, at flere kommuner ønskede at reducere den tid, der bruges på dokumentation. Samtidig øger den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere kravene til kompetencer og kvalitet, fordi mere behandling foregår i borgernes eget hjem. Opgaver er flyttet fra region til kommune, og kommunerne medfinansierer hospitalsindlæggelser. Derfor er der fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser, hvilket forudsætter troværdig dokumentation til planlægning, dataudveksling og til at vise kvalitet. KL (Kommunernes Landsforening) efterspørger desuden valide data fra kommunerne til økonomiforhandlinger, men sådanne data mangler. Vi antog, at begrebet “dokumentation” ikke var tydeligt defineret i kommunerne, og at den opgjorte dokumentationstid ofte rummer mere end selve journalføring og bevis for udført pleje. En forundersøgelse i samtlige kommuner bekræftede, at begrebet bruges forskelligt, og at mange arbejder på at nedsætte dokumentationstiden. Herefter studerede vi praksis i fem kommuner ved at kombinere spørgeskemaer, felt- og tidsstudier samt fokusgruppeinterviews (metodetriangulering). Projektet afgrænsede sig til sygeplejerskers definitioner af dokumentation, daglig dokumentationspraksis, hvad der er nødvendigt at dokumentere, og den tilhørende tid. Vi vurderede ikke, om alle interne og eksterne dokumentationskrav blev overholdt. Data blev analyseret i et socioteknisk perspektiv, dvs. med fokus på samspillet mellem mennesker, arbejdsgange og teknologi. Resultaterne viser store forskelle i, hvad hjemmesygeplejersker kalder dokumentation. De fleste medtager ikke kun at skrive og læse oplysninger, men også at koordinere borgerforløb, planlægge pleje og kørelister, kommunikere med samarbejdspartnere samt undervise, rådgive og vejlede. Når dette tælles med som dokumentationstid, påvirker det naturligt den samlede tid. Analysen peger samtidig på, at sundhedsarbejdet er komplekst og indlejret i et heterogent netværk af aktører, herunder IT-systemer og andre redskaber, som i høj grad præger dokumentationspraksis og tidsforbruget. Konklusionen er, at man bør afklare, hvad der skal tælles som dokumentation, før man beslutter at reducere tiden, og at man bør undersøge arbejdspraksis nærmere for at forstå netværket og forbedre IT, så det både understøtter arbejdet og genererer brugbare data til udveksling, sammenligning, evidens og forskning. Afslutningsvis skitseres yderligere faktorer og udfordringer, som påvirker dokumentationspraksis, og som bør udforskes nærmere.

This project examined nursing documentation in municipal home care. It originated in plans to reduce the time spent on documentation, even as demographic changes (more older adults and people with chronic conditions) and a shift of tasks from regions to municipalities raise demands for competence and quality when more treatment happens at home. Because municipalities co-finance hospital admissions, there is strong focus on preventing admissions and readmissions. That requires trustworthy documentation for care planning, data exchange across sectors, and for comparing preventive efforts and demonstrating quality. KL (Local Government Denmark, the association of municipalities) also requests valid municipal data for budget negotiations, but such data are lacking. We hypothesized that “documentation” was not clearly defined in municipalities and that recorded documentation time often includes more than writing nursing notes and proving care delivered. A preliminary scan across all municipalities confirmed that the term is used differently and that many are trying to cut documentation time. We then studied practice in five municipalities using a mix of questionnaires, field and time studies, and focus group interviews (method triangulation). The project focused only on nurses’ definitions of documentation, their daily documentation practices, what is necessary to document, and the associated time. We did not assess compliance with internal or external documentation requirements. Data were analyzed from a sociotechnical perspective, i.e., looking at the interplay of people, workflows, and technology. Findings show wide variation in what home care nurses count as documentation. Most include not only writing and reading records, but also coordinating care pathways, planning care and visit routes, communicating with partners, and teaching, advising, and guiding. When these activities are counted as documentation time, they naturally affect the total. The analysis also highlights the complexity of health work and its heterogeneous network of actors, including IT systems and other tools, which strongly shape documentation practices and time use. We conclude that the content of what is counted as documentation should be clarified before reducing time, and that work practices should be studied to understand the network and improve IT so it both supports the work and generates useful data for exchange, comparison, evidence, and research. Finally, we outline additional factors and challenges that influence documentation practice and warrant deeper study.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

dokumentation, hjemmesygepleje, dokumentationstid, planlægning i hjemmeplejen, koordination i hjemmeplejen, dokumentationspraksis, arbejdspraksis, definition af dokumentation, hjemmesygeplejens dokumentation, EOJ, IT-understøttelse i den kommunale hjemmepleje, brugerperspektiv, socioteknisk perspektiv, ANT ; documentation, home care nursing, documentation time, care planning, coordination of homecare, documentation practice, work practice, the definition of documentation, home care nursing documentation, PCIS in home care, IT support in the municipal home care, user perspective, socio-technical perspective, ANT

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter