AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


"Hjælp, hjælp mig!": En kvalitativ undersøgelse af voldsudsatte kvinders fortællinger om at søge- og få formel hjælp fra myndigheder

Oversat titel

"Help, help me!": A qualitative study of female victims of intimate partner violence's narratives about seeking- and receiving formal help from authorities

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2020

Afleveret

Antal sider

96

Resumé

Siden 2002 har den danske regering haft politisk fokus på vold mod kvinder og partnervold (IPV). Det seneste år har danske medier og NGO’er øget deres fokus på partnervold og partnerdrab (IPH), især i forbindelse med coronavirus (COVID-19). I 2020 lancerede Danner kampagnen "Stop Femicide" for at lægge politisk pres på regeringen og myndighederne for at vedtage en politik, der forebygger IPV og IPH. Danner understreger, at problemet ikke kun er juridisk, men også kulturelt, socialt og sundhedsmæssigt. Dette sociologiske speciale ligger i forlængelse af den tilgang. Formålet er at undersøge, hvordan kvinder udsat for partnervold oplever at søge og modtage formel hjælp fra myndigheder, og hvordan disse oplevelser påvirker deres meningsdannelse og muligheder for at forlade en voldelig partner. Vi anvender et interaktionistisk perspektiv med afsæt i Erving Goffmans teori om stigma, Thomas J. Scheffs teori om sociale bånd og skam samt Nils Christies begreb om det ideelle offer. Det giver en ramme for at forstå de barrierer, kvinder møder, og hvordan skam og sociale etiketter påvirker beslutninger om at blive eller gå. Metodisk kombinerer vi semistrukturerede og narrative interviews. Vi har gennemført otte interviews med kvinder udsat for IPV samt fire semistrukturerede interviews med fagpersoner fra dansk politi, to kvindekrisecentre og NGO’en Lev Uden Vold (Live Without Violence). Studiet viser, at samfundsdiskursen ofte stigmatiserer kvinder som viljesvage og giver dem skylden for volden, hvilket gør det vanskeligere at søge hjælp. Skam forstærker frygten for at blive udskammet. Selv når kvinderne tager kontakt, møder de ofte yderligere barrierer for at få formel hjælp, herunder udskamning, stigmatisering, victimisering og victim-blaming—særligt når myndigheder mangler viden om IPV. Negative svar øger skamfølelsen og kan få kvinder til at trække sig fra hjælp, hvilket mindsker deres mulighed for at forlade den voldelige partner. Disse erfaringer former kvindernes forståelse af det voldelige forhold og deres identitet. Meningsdannelse er afgørende for helingsprocessen og for at navigere i livet efter vold. Vi konkluderer, at myndigheder bør have kvindernes meningsdannelsesproces for øje og styrke deres viden om IPV for at kunne tilbyde den rette formelle hjælp.

Since 2002, the Danish government has focused politically on violence against women and intimate partner violence (IPV). In the past year, Danish media and NGOs have increased attention to IPV and intimate partner homicide (IPH), especially in connection with the coronavirus (COVID-19). In 2020, the NGO Danner launched the "Stop Femicide" campaign to press the government and authorities to adopt a policy to prevent IPV and IPH. Danner emphasizes that these are not only legal issues, but also cultural, social, and health issues. This sociology master’s thesis aligns with that perspective. The thesis examines how women who experience IPV seek and receive formal help from authorities, and how these experiences shape their meaning-making and opportunities to leave an abusive partner. We use an interactionist perspective drawing on Erving Goffman’s theory of stigma, Thomas J. Scheff’s theory of social bonds and shame, and Nils Christie’s concept of the ideal victim. This framework helps us understand the barriers women face and how shame and social labeling influence decisions to stay or leave. Methodologically, we combine semi-structured and narrative interviews. We conducted eight interviews with women who have experienced IPV and four semi-structured interviews with experts from the Danish Police, two women’s shelters, and the NGO Lev Uden Vold (Live Without Violence). The study finds that public discourse often stigmatizes women as weak-willed and blames them for the violence, making it harder to seek help. Shame intensifies the fear of being judged. Even after reaching out, women frequently encounter further obstacles to receiving formal support, including shaming, stigmatization, victimization, and victim-blaming—especially when authorities lack knowledge about IPV. Negative responses increase shame and can lead women to withdraw from services, reducing their chances of leaving. These experiences shape women’s understanding of the violent relationship and their sense of identity. Meaning-making is essential for healing and for navigating life after violence. We conclude that authorities should consider victims’ meaning-making processes and strengthen their knowledge of IPV to provide appropriate formal help.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]