Heinrich Heines Goethe-kritik og kunstperiodens afslutning
Oversat titel
Heinrich Heines Goethe-critique and the end of the period of art
Forfatter
Kristiansen, Jens Kristian
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-07-31
Antal sider
81
Abstract
Projektet undersøger, hvordan Heinrich Heine kritiserer Goethe i sammenhæng med sin kritik af den såkaldte 'kunstperiode'. Syv af Heines tekster, der behandler idéen om kunstperiodens afslutning, læses i kronologisk rækkefølge. Analysen viser, at Heine med 'kunstperioden' forstår det hof af Goethe-beundrere, der samlede sig omkring digteren i Weimar. Heines syn på Goethe ændrer sig over tid: Før Goethes død i 1832 satte han ofte lighedstegn mellem Goethe og kredsen af disciple; efter dødsfaldet skelner han i stigende grad mellem Goethe selv og 'goetheheden' (det fænomen og den kreds, der omgiver ham). Undersøgelsen peger på, at denne forskydning især skyldes, at Heine i stigende grad ser Goethe som en allieret i opgøret med den såkaldte hegelske venstre (tænkere inspireret af Hegels filosofi).
The project examines how Heinrich Heine criticizes Goethe alongside his critique of the so-called 'art period.' It reads seven of Heine's texts that discuss the end of this period in chronological order. The analysis shows that, by 'art period,' Heine means the court of Goethe admirers who gathered around the poet in Weimar. Heine's view of Goethe shifts over time: before Goethe's death in 1832 he often equated Goethe with his circle of disciples; after the death he increasingly distinguishes between Goethe himself and 'goetheheden' (Goethe-ness, i.e., the phenomenon and circle surrounding him). The study indicates that this change is mainly because Heine increasingly saw Goethe as an ally in opposing the so-called Hegelian Left (thinkers inspired by Hegel's philosophy).
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord