Sundhedsinformatik : En undersøgelse af sundhedsprofessionelles forventninger til - og anvendelse af applikationen ReMind i ambulant behandling i psykiatrien: præ- og post- implementering

Jessen, Tanja Prlac

2. årgang

Master i Sundhedsinformatik (Efter- og videreuddannelse)

2015

2015-06-10

80 pages

Baggrund Anvendelse af sundhedsteknologi i patientbehandling er et prioriteret udviklingsområde i Region Midtjyllands psykiatriplan. Særligt videokonsultationer fremhæves som en vej til mere fleksible, målrettede og økonomiske behandlingsforløb til gavn for både behandlingssystem og patienter. Prioriteringen har ført til udviklingen af en behandlingsunderstøttende teknologi, ReMind, der muliggør videokonsultationer mellem patienter og behandlere. Der er truffet beslutning om, at teknologien skal implementeres i flere af psykiatriens ambulante enheder. Litteraturen argumenterer imidlertid for, at implementering af sundhedsteknologi i patientarbejde er en udfordring. Dette ses der flere grunde til, men en særlig barriere for implementering anses at være sundhedsprofessionelles manglede accept af teknologien. Beslutningen om at implementere en behandlingsunderstøttende sundhedsteknologi i Region Midtjylland udgør et dilemma, da teknologi selvsagt kun bliver understøttende, hvis den tages i anvendelse. Denne undersøgelse stiller skarpt på sundhedsprofessionelles forventninger til og oplevelser med at anvende applikationen ReMind som samarbejdsredskab med deres patienter. Undersøgelsen søger ad denne vej at skabe en forståelse af, hvad der er på spil, når ny teknologi implementeres i klinisk psykiatrisk praksis. Metode og teoretisk referenceramme Undersøgelsens fokus er sundhedsprofessionelles perspektiv på implementering af sundhedsteknologi. Deres forestillinger om, oplevelser af og erfaringer med teknologien ReMind blev afdækket gennem semistrukturerede kvalitative forskningsinterview. Der blev gennemført i alt 10 interview: fem præ-implementering og fem post-implementering. Materialet er analyseret og diskuteret på baggrund af en hermeneutisk forståelse. I processen med afkodning af data blev der hentet hjælp fra den socio-tekniske systemteori (STST), – nærmere bestemt Det udvidede teknologibegreb, og Technucation–projektet, der videnskabeligt positionerer sig inden for Science, Technology and Society Studies (STS). STST og STS-teorierne forholder sig til teknologiers direkte og indirekte påvirkninger på et felt og dets agenter. Teorierne bidrog til at stille spørgsmål til teksten og fungerede dermed som horisontudvidende redskaber til afdækning af interaktion og samspil mellem mennesker og teknologi under forandring. Fund Undersøgelsen identificerede fire centrale temaer med i alt 11 undertemaer, der knytter sig til undersøgelsens problemformulering, som lyder: ”Hvordan forholder sundhedsprofessionelle til implementering af den behandlingsunderstøttende teknologi ReMind?” De centrale temaer er forventninger, oplevelse, anvendelse og barrierer. Forventningerne til ReMind som behandlingsunderstøttende teknologi er 1) at mindske store geografiske afstande 2) at øge patientinddragelse og patient empowerment og 3) at øge fleksibiliteten i samarbejdet mellem patienten og behandleren. Undertemaer der knytter sig til oplevelser er 1) manglede fortrolighed med systemet, 2) ændring af praksis og 3) forestillinger om, at ReMind ikke egner sig i samarbejdet med alle patienter. Det er i undersøgelsen ikke muligt at svare på, hvordan de sundhedsprofessionelle oplever anvendelsen af teknologien med patienten, da fire af de interviewede sundhedsprofessionelle ikke har anvendt ReMind, mens den femte kun i begrænset omfang har brugt redskabet i samarbejde med én patient ved at anvende beskedfunktionen. Undertemaer der knytter sig til anvendelse i behandlingen er 1) at ReMind sammenholdes med brugen af andre platforme og 2) at teknologien skal bidrage med noget fra starten.De største barrierer for at anvende ReMind som behandlingsstøttende teknologi er 1) travlhed i hverdagen, 2) manglende ledelsesinvolvering og vision for implementering og 3) et uopfyldt behov for lokal it-support. Konklusion Undersøgelsen konkluderer, at sundhedsprofessionelle generelt anser ReMind som værende værdifuld for patienter. Særligt peger de på den betydning teknologien har i forhold til at øge inddragelsen af patienten i egen behandling og sundhed. De har sværere ved at nævne fordele for dem som behandlere. Den største barriere for implementering beskrives som mangel på tid til at anvende ReMind, da kerneopgaven (behandling) fylder meget i hverdagen. Dette henleder opmærksomheden på, at behandlerne ikke anser teknologien som en integreret del af behandlingen. Desuden findes det, at teknologiens veje ind i organisationen synes ’usynlig’ for nogle sundhedsprofessionelle. Sundhedsprofessionelle, der havde gode erfaringer med det tidligere iPad-projekt og har været med i udviklingen af det, har lettere ved at se formålet med ReMind end sundhedsprofessionelle, som ikke har deltaget i sådanne opgaver. Manglende integration til nuværende systemer ses som en barriere i forhold til arbejdsgange og patientsikkerhed. Der peges på et behov for en fremtidig undersøgelse af patientperspektivet for at tydeliggøre, hvad en applikation som ReMind skal bestå af for at styrke patienternes egenomsorgsevne (empowerment) bedst muligt.

Background Use of healthcare informatics in patient care is a prioritised development area in Central Denmark Region. Video consultations in particular are seen as a means to flexible, purposeful and economic patient treatment. This has led to the development of a treatment supporting technology, ReMind,which enables video consultations between patients and therapists. It has been decided to implement this technology in several psychiatric outpatient units. The literature argues, however, that the implementation of healthcare technology in patient treatment is a challenge. Several reasons for this are mentioned, but one particular barrier for implementation is considered to be a lack of technology acceptance in healthcare professionals. The decision to implement a treatment supporting healthcare technology in Central Denmark Region poses a dilemma, because the technology only becomes supportive if it is adopted amongst those who are to use it in their daily practice. This study seeks to establish the expectations of and experience with the ReMind application as a digital tool to patient treatment among healthcare professionals. The purpose of this is to create an understanding of the matters at stake when a new technology is implemented in a clinical psychiatric practice. Method and theoretic references The study's focus is the healthcare professionals' perspective on the implementation of new technology. Their perceptions of and experiences with ReMind were conducted through semi-structured qualitative research interviews. A total of 10 interviews were carried out: five pre-deployment and five post-implementation. The material was analyzed and discussed through a hermeneutic understanding. The data interpretation process was supported by the socio-technical systems theory (STST) as well as the expanded technology concept and Technucation project that positions itself scientifically within Science, Technology and Society Studies (STS). STST and STS theories relate to direct and indirect impacts of technologies on a field and its agents. The theories thus functioned as horizon broadening tools supporting the identification of interaction between healthcare professionals and technology. Findings The study identified four key themes with a total of 11 sub-themes related to the research question: “What are the healthcare professionals’ perspectives on implementation of the treatment supporting technology ReMind”. The central themes are expectation, perception, use and possible barriers. The expectations to ReMind as a treatment supporting technology are that the system 1) helps reduce the large geographical distances, 2) increases patient involvement and patient empowerment and 3) increases the flexibility of the cooperation between patient and healthcare professionals. Sub-themes related to perception are 1) a lacked familiarity with the system, 2) a change of practice and 3) that ReMind is not applicable with all patients. The study does not render the investigation of the healthcare professionals’ experiences with the use of ReMind possible, as four of those interviewed had not yet used ReMind and one had only tried using part of the application. Findings under the theme associated with use are 1) that ReMind is compared with the use of other communications platforms and 2) that technology should contribute positively from implementation start. The main barriers to using ReMind as a supportive treatment technology have been identified as 1) lack of time, 2) lack of management involvement and a vision for implementation and 3) the need for local IT support. Conclusion The study concludes that healthcare professionals generally consider ReMind as valuable to patients. In particular, they point to the importance of the technology in relation to increasing the involvement of patients in their own treatment and health. Healthcare professionals find it harder to mention technology benefits for themselves. The biggest barrier to implementation is described as a lack of time to apply ReMind, as treatment is the core task and very important in everyday life. This suggests that healthcare professionals do not consider technology as an integrated part of treatment. Moreover, it is found that the technology’s paths into the organization seem 'invisible' to healthcare professionals. Professionals who had positive experiences with the previous iPad project and helped developing the project can more easily than others see the purpose of ReMind. Lack of integration with existing systems is seen as a barrier related to workflow and patient safety. The study has identified a need for a future study of the patient perspective to clarify what an application like ReMind must contain to enhance patientempowerment.

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter