Sundhedsrelaterede valg på de sociale medier - En kvalitativ undersøgelse om oplevelse med online sundhedsinformation og en analyse af de potentielle udviklingspotentialer der kan højne til bedre sundhedsviden online.

Kanstrup, Marie ; Hansen, Kathrine Lychau

4. semester

Folkesundhedsvidenskab, Kandidat

2020

2020-06-01

123 pages

Problemfelt: I det senmoderne samfund søger flere individer end nogensinde før efter sundhedsrelaterede informationer på de sociale medier. Problematikken heri er, at sundhedsinformationerne ofte ikke beror på bedst tilgængelig viden, men på subjektive holdninger og erfaringer fra bla. influencers. Det kan potentielt lukke op for, at misinformation, modstridende sundhedsråd og manipuleret information kan overleve og spredes. Eftersom forskere verden over mener, at dette bør erkendes som en global trussel mod folkesundheden ses det derfor relevant at undersøge, hvordan den største sundhedsmyndighed i Danmark, Sundhedsstyrelsen, agerer på dette fænomen. Med denne viden vil det derfor være relevant at se på udviklings- og forandringspotentialer for Sundhedsstyrelsen, som potentielt kan højne til, at flere individer fravælger udokumenterede postulater og træffer flere af sine sundhedsrelaterede valg, på baggrund af bedst tilgængelig viden. Problemformulering: Hvordan opleves sundhedsrelaterede informationer på de sociale medier, på hvilke grundlag træffer individer sundhedsvalg, samt hvilke refleksioner er der om, at vidensdeling ikke altid beror på et videnskabeligt grundlag. Og hvordan kan denne viden bidrage til at flere individer får mulighed for at træffe sundhedsvalg på bedst tilgængelig viden. Dette ønskes diskuteret og analyseret med fokus på at identificere potentielle udviklings- og forandringsbehov hos Sundhedsstyrelsen. Metode: Empirien tager udgangspunkt i fem semistrukturerede individuelle interviews, der er indsamlet ved snowball effect på Facebook, og som er testet ved et pilotinterview. Derudover er der lavet en systematisk søgning hvor fire studier er identificeret og inkluderet i projektets analyse, fortolkning og diskussion. Under databearbejdning fremkom 14 tematikker, som er samlet til 9 tematikker under analysen. Projektet har en filosofisk hermeneutisk position, hvor den nye viden opstår i en horisontsammensmeltning, og er derfor et produkt at empirien, litteraturen og projektets forfattere. Udviklingspotentialerne der er fremkommet i diskussionen er illustreret i en logisk model, der ydermere ekspliciterer de generative mekanismer, der forventer at opstå af interventionen. Konklusion: Sundhedsrelaterede oplysninger på de sociale medier opleves generelt som en positiv oplevelse, og der træffes valg på baggrund af individuelle kriterier. Bedre tilgængelig i sundhedsrelateret information kan potentielt øges, hvis Sundhedsstyrelsen er villige til at forandre efter projektets udviklingspotentialer. I så fald øges muligheden for, at enkeltpersoner kan træffe sundhedsrelaterede beslutninger baseret på den bedst tilgængelige viden.

Field of study: In the late modern society more individuals than ever are looking for information on social media in regards to health. The issue can be that the health information often does not rely on the best accessible knowledge but on subjective attitudes and experiences from e.g. Influencers. This can potentially result in misinformation, contradictory advice about health issues and manipulated information can be spread. Since scientists worldwide are of the opinion that this should be acknowledged as a global threat to the public health it is found relevant to investigate how the largest health authority in Denmark, the Danish Health Authority, are acting on this phenomenon. On the basis of this it is relevant to look into the potential for development and change within the Danish Health Authority (Sundhedsstyrelsen). This can potentially result in more individuals opting out of undocumented assertions and base their choices of health on the basis of the best accessible scientific knowledge. Problem statement: How does individuals experience health related information on social media and on what basis does individuals make health related choices? Furthermore what reflections are related to the fact that knowledge sharing is not always on a scientific basis? And how can this knowledge can contribute to several individuals get the opportunity to make health related decisions based on the available evidence? The is a desire to discuss and analyse this focussing on identifying needs for change and development at ‘Sundhedsstyrelsen’ Methods: The empirical data of this report is based on five individual semi-structured interviews, which are pilot tested and collected via Facebook using the snowball effect. In addition, a systematic search is performed resulting in the identification of four scientific studies, which are included in the analysis, interpretation and discussion. During data processing 14 themes emerged. These are gathered in nine themes in the analysis. The report takes a philosophical hermeneutic position meaning that new knowledge emerges when horizons meet and therefore is a product of the empirical data, the literature and the authors of the report. The potential areas for development are presented in the discussion, illustrated in a logical model, which explicates the generative mechanisms expected to emerge from the intervention. Conclusion: Health related information on the social media is a positive experience and choices are made on the basis of individual criteria. Better accessible in health related information can be increased if “Sundhedsstyrelsen” are willing to change according to potential development potentials. If so the possibility increases for individuals to make health-related decisions based on best available knowledge potentiel.

sociale medier ; sundhed

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter