Health for everyone?: An investigation of health conduct, health discourse and social inequality
Oversat titel
Sundhed for alle?: En undersøgelse af sundhedsadfærd, sundhedsdiskurs og social ulighed
Forfatter
Johnsen, Sisse Buch
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-04-27
Antal sider
97
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan den dominerende sundheds-diskurs udfordres af social ulighed. Baggrund: Selvom dansk sundhedsfremme henviser til WHO’s brede definition af sundhed som fysisk, mental og social trivsel, er indsatser og den forskning, de bygger på, ofte snævert rettet mod adfærd og KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion). Tilgangen forudsætter planlagt, rationel adfærd og frit valg, hvilket gør borgere ansvarlige for egen sundhed og sygdom. I praksis bliver sundhedsfremme et spørgsmål om at opdrage befolkningen til at leve rigtigt efter statens normer, så det sunde liv smelter sammen med en særlig forståelse af det gode liv. Formål: Afhandlingen giver et samlet billede af, hvordan sundhedsrelaterede elementer i livsstil hænger sammen med sociale baggrundsfaktorer blandt borgere i Region Midtjylland, som grundlag for at diskutere den dominerende sundheds-diskurs. Den 1) kortlægger mønstre i sundhedsadfærd og deres indbyrdes sammenhænge eller modsætninger, 2) analyserer hvordan disse mønstre relaterer sig til social ulighed, 3) undersøger muligheden for at opstille idealtypiske borgergrupper med ensartet adfærd og baggrund, og 4) diskuterer betydningen for planlægning og den forskning, der ligger bag sundhedsfremme. Metode: Analysen bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010 i Region Midtjylland. Multiple Correspondence Analysis (en statistisk metode til at finde mønstre i mange kategoriske variabler) bruges til at placere sundhedsadfærd i et fælles rum og sætte den i relation til sociale baggrundsfaktorer. Dette suppleres med klyngeanalyse, som grupperer respondenter, der ligner hinanden indbyrdes og adskiller sig fra andre. Teoretisk ramme: Pierre Bourdieus Theory of Practice udgør den overordnede ramme. Med begreber som habitus (indlejrede dispositioner formet af social position) tilbyder Bourdieu et alternativ til folkesundhedens fokus på rationelle valg og forklarer, hvorfor mennesker handler forskelligt i forhold til sund livsstil, og hvordan det hænger sammen med ulighed. Konklusion: Sundhedsadfærd er i høj grad vanebunden og knyttet til social position. Der findes tydelige grupper med særlige adfærdsmønstre. Når sundhedsprogrammer behandler adfærd som videnbaserede, rationelle valg, tilgodeser de privilegerede borgere og overser mindre privilegerede grupper, der baserer deres adfærd på andre logikker eller er mindre engagerede. Den gældende sundhedsdiskurs legitimerer dermed de privilegeredes livsform og bidrager til social ulighed i sundhed.
This thesis examines how the prevailing health discourse is challenged by social inequality. Background: Although Danish public health promotion cites the WHO’s broad definition of health as complete physical, mental, and social well-being, policies and the research behind them often narrow their focus to health-related behaviors and the KRAM factors (diet, smoking, alcohol, exercise). This approach assumes planned, rational behavior and free choice, making citizens responsible for their own health and illness. In practice, health promotion becomes a matter of teaching people to live the right way according to government norms, so healthy living overlaps with a particular idea of the good life. Purpose: The thesis maps how lifestyle-related health elements connect with social background among residents of the Central Denmark Region, creating a basis for discussing the dominant health discourse. It 1) identifies patterns in health behavior and how they cluster or contrast, 2) examines how these patterns relate to social inequality, 3) explores ideal-typical groups of citizens who share health behaviors and social backgrounds, and 4) discusses implications for planning and for the research that underpins health promotion. Method: The analysis uses data from the public health survey Hvordan har du det? 2010 in the Central Denmark Region. It applies Multiple Correspondence Analysis (a statistical technique for finding patterns across many categorical variables) to position health behaviors in relation to social background factors, and extends this with Cluster Analysis to define groups that are internally similar and externally distinct. Theoretical frame: Pierre Bourdieu’s Theory of Practice provides the overall framework. Concepts such as habitus (embodied dispositions shaped by social position) offer an alternative to the public health focus on rational choice, explaining why people act differently regarding healthy lifestyles and how this connects to social inequality. Conclusion: Health behavior is largely habitual and linked to social position. Clear groups exist with similar patterns. When health programs treat behavior as knowledge-based rational choice, they favor privileged citizens and overlook less privileged groups, who may rely on other logics or be less involved. The prevailing health promotion discourse thereby legitimizes the lifestyle of the privileged and contributes to social inequality in health.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord