Handicaphjælperarbejdet - et uafdækket område
Forfattere
Hvid, Lene Møller ; Kragelund, Kristina Hall ; Kylling, Kristiane Paarup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Afleveret
2011-08-01
Antal sider
155
Abstract
Baggrund: I de seneste årtier er arbejdet som handicaphjælper (personlig assistent for en borger med handicap) blevet deinstitutionaliseret og flyttet fra institutioner til hjem og lokalsamfund. Det betyder, at arbejdet organiseres anderledes end i mange andre omsorgsprofessioner, men der findes begrænset forskning på området. Formål: Denne afhandling undersøger de psykologiske udfordringer i handicaphjælperfaget og hvordan hjælperne håndterer dem. Undersøgelsen fokuserer på fire områder: 1) de diskurser (fælles måder at tale og tænke på) der præger faget, 2) organiseringen af arbejdet, 3) relationen mellem hjælper og borger med handicap, og 4) hjælperens rolle. Teori: Arbejdet tager udgangspunkt i et magtperspektiv (hvordan magtrelationer påvirker omsorg) og henter inspiration i litteratur om generelle omsorgsprofessioner. Metode: Vi gennemførte en eksplorativ kvalitativ interviewundersøgelse med semistrukturerede interviews af fem handicaphjælpere (fire kvinder; gennemsnitsalder 49 år). Interviewene varede fra 1 time og 7 minutter til 2 timer og 14 minutter med et gennemsnit på 1 time og 38 minutter. Materialet blev transskriberet og analyseret efter fænomenologiske og hermeneutiske principper (fortolkning af levede erfaringer og mening). Resultater: Interviewene peger på høj psykologisk kompleksitet i faget. Hjælperne bevæger sig i nære og intime relationer og har flere, til tider modstridende roller, hvilket skaber rolleambivalens, som er svær at håndtere. Diskurser om normalitet og mangfoldighed skaber både muligheder og begrænsninger for hjælperne og faget, og mange har udfordringer med at håndtere disse spændinger. Konklusion: Afhandlingen er et første skridt mod en bedre forståelse af den psykologiske kompleksitet i arbejdet som handicaphjælper.
Background: In recent decades, the disabled assistant profession (personal aides supporting people with disabilities) has been deinstitutionalized, moving from institutions into homes and communities. This makes the work organized differently from other care professions, yet it has been studied little. Aim: This thesis examines the psychological challenges in the disabled assistant profession and how assistants cope with them. We focus on four areas: 1) the discourses (shared ways of talking and thinking) that shape the job, 2) how the work is organized, 3) the assistant–client relationship, and 4) the assistant’s role. Theory: The study is guided by a power perspective (how power dynamics influence care) and draws on literature from general care professions. Method: We conducted an exploratory qualitative study using semi-structured interviews with five disabled assistants (four women; mean age 49). Interviews lasted from 1 hour 7 minutes to 2 hours 14 minutes, averaging 1 hour 38 minutes. Transcripts were analyzed using phenomenological and hermeneutic principles (interpreting lived experience and meaning). Results: The interviews reveal high psychological complexity. Assistants navigate close, intimate relationships and multiple, sometimes contradictory roles, leading to role ambivalence that is hard to manage. Discourses around normality and diversity create both opportunities and constraints for assistants and the profession, and many struggle to cope with these tensions. Conclusion: This thesis offers an initial step toward understanding the psychological complexity of disabled assistant work.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord