Hævd på servitutrettigheder
Oversat titel
Prescription of easement rights
Forfattere
Karsbæk, Sidsel Damkjær ; Houmann, Signe
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-05-28
Antal sider
72
Abstract
Specialet undersøger, hvornår en færdselsret kan vindes ved hævd efter dansk ret, og hvorfor domstolene i praksis stiller krav om en særlig interesse, selv om dette ikke fremgår direkte af Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2. Med en retsdogmatisk tilgang, der kombinerer lovgivning, retspraksis og juridisk teori, er arbejdet opdelt i en foranalyse og en hovedanalyse. Foranalysen giver et samlet overblik over de klassiske hævdsbetingelser, herunder hævdstid, kontinuerlig og uretmæssig råden, afbrydelse, forholdet til offentligretlige regler samt individuel kontra gruppeanvendelse. Hovedanalysen gennemfører en domsanalyse af 16 udvalgte afgørelser, systematiseret i fire temaer (alderstidshævd, gruppehævd, allemandshævd og kontinuitet), for at identificere mønstre i domstolenes vurdering af kravet om særlig interesse. Gennemgangen – bl.a. Højesteretsdommene U 2003.2078H og U 2005.2464H – indikerer, at langvarig brug i sig selv ikke er tilstrækkelig til at vinde en individuel færdselsret ved hævd; domstolene tillægger betydning, om vejen er anlagt til at betjene de pågældende ejendomme, om der er anden adgang, og om brugeren er et bredt ubestemt publikum eller har en mere individualiseret eller gruppespecifik tilknytning. Specialet bidrager dermed med en systematisering af gældende ret og en nuancering af, hvordan den særlige interesse vægtes i praksis ved hævd på færdselsret.
This thesis examines when a right of way can be acquired by prescription under Danish law and why courts in practice require a specific interest, even though this condition is not explicitly stated in Danske Lov 5-5-1 and 5-5-2. Using a legal-dogmatic method that integrates legislation, case law, and scholarship, the work is divided into a pre-analysis and a main analysis. The pre-analysis provides an overview of the classical requirements for prescription, including the prescriptive period, continuous and wrongful use, interruption, the relationship to public law, and individual versus group use. The main analysis conducts a structured review of 16 selected judgments, organized into four themes (time immemorial prescription, group prescription, public prescription, and continuity), to identify patterns in how courts assess the requirement of specific interest. The case review—illustrated by Supreme Court decisions U 2003.2078H and U 2005.2464H—indicates that long-term use alone is insufficient to acquire an individual right of way by prescription; courts consider whether the route was intended to serve the claimant’s property, whether alternative access exists, and whether the users constitute a broad, indeterminate public or have a more individualized or group-specific connection. The thesis thus systematizes the applicable law and clarifies how the specific interest requirement is weighed in practice for prescriptive rights of way.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]