Gymnasiet for de mange eller for de få? - En diskursanalytisk undersøgelse af SVM-regeringens ønske om at skærpe adgangen til gymnasiet

Upper secondary education for the many or for the few? - A discourse analytical examination of the Danish SVM-government's wish for a more limited access for the Danish upper secondary education

Aaskoven, Mie Skovrider ; Christensen, Laura

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2023

2023-05-31

78

I 2022 udtrykte den danske regering et ønske om at begrænse adgangen til gymnasiet for at højne kvaliteten og muligvis få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Dette speciale undersøger adgangskrav ved at analysere, hvordan der tales om adgang til gymnasiet i politik og i sektoren, og drøfter, hvordan ønsket om en strammere adgang påvirker forståelsen af gymnasiet i dag. Empirisk bygger undersøgelsen på otte regeringspolitiske dokumenter fra 2001-2022 samt interviews med tre formænd fra gymnasiesektoren. Analysen er inspireret af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori og består af tre trin: 1) Identifikation og undersøgelse af fire knudepunkter (nodal points) i debatten: gymnasiets formål, uddannelsesvalg, adgangskrav og elevsammensætning; 2) kortlægning af de subjektpositioner, der fremtræder i materialet (dvs. de roller og positioner, som aktører og målgrupper tilskrives i diskursen); og 3) udforskning af antagonismer, det vil sige modsætninger og konflikter i betydninger inden for de fire knudepunkter. Analysen viser, at forskellige momenter (betydningsbærende elementer) på hvert knudepunkt bidrager til at forme diskursen om begrænset adgang, og at knudepunkterne er tæt forbundne og tilsammen giver et øjebliksbillede af den aktuelle politiske debat. Subjektpositioner er centrale for at forstå, hvordan diskursen artikuleres, og resultaterne rejser spørgsmål om, hvorvidt formændene repræsenterer deres medlemmers ønsker, og om politiske dokumenter afspejler samfundet. Antagonismer og tvetydige betydninger ser ud til løbende at omforme diskursen. I diskussionen rejser specialet spørgsmål om, hvorvidt valg af uddannelse skal baseres på faglige forudsætninger eller sociale fællesskaber, og om gymnasiet bør være for de mange eller de få. Det problematiseres også, om ønsket om begrænset adgang kan forstås som en inddragelse af elevers interesser eller som en eksklusion af en bestemt gruppe. Konklusionen er, at adgangskrav ikke kan ændres isoleret, fordi adgang, uddannelsesvalg, elevsammensætning og forståelsen af gymnasiets formål hænger sammen. Debatten om adgang til gymnasiet er fortsat åben og kan ændre retning, da regeringen endnu ikke har fremlagt nye adgangskrav.

In 2022, the Danish government expressed a wish to limit access to upper secondary school (gymnasium) to improve quality and, possibly, to encourage more young people to choose vocational education. This thesis examines entry requirements by analyzing how access to upper secondary education is articulated in policy and within the sector, and it discusses how the political wish for stricter access shapes today’s understanding of the gymnasium. The empirical material consists of eight government policy documents from 2001–2022 and interviews with three chairpersons from the upper secondary sector. The study uses a discourse-analytic approach inspired by Ernesto Laclau and Chantal Mouffe and proceeds in three steps: 1) identifying and examining four nodal points in the debate—purpose of upper secondary education, choice of education, entry requirements, and student composition; 2) mapping the subject positions that appear in the material (that is, the roles and positions assigned to actors and audiences in the discourse); and 3) exploring antagonisms, meaning conflicts within the four nodal points. The analysis shows that different moments (meaning-bearing elements) at each nodal point shape the discourse around limiting access, and that the nodal points are closely interrelated, together providing a snapshot of the current political discourse. Subject positions are key to understanding how the discourse is articulated, raising questions about whether the chairpersons represent their members’ wishes and whether policy documents reflect society. Antagonisms and ambiguous meanings appear to continually rearticulate the discourse. In the discussion, the thesis asks whether education choices should be based on academic prerequisites or on social communities, and whether the gymnasium should be for the many or for the few. It also questions whether the wish for more limited access can be seen as including pupils’ interests or as excluding a specific group. The conclusion is that entry requirements cannot be changed in isolation, because access, educational choices, student composition, and the very understanding of the gymnasium and its purpose are interconnected. The debate remains open and may be rearticulated, as the government has not yet presented new access requirements.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

gymnasium ; diskurs ; adgangskrav

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter