Gymnasieelevers trivsel. Skam, anerkendelse og resonans
Oversat titel
High school students´ well-being. Shame,Recognition, and Resonance
Forfatter
Egeholm, Henriette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Afleveret
2023-06-01
Antal sider
70
Resumé
Specialet adresserer den udbredte debat om unges mistrivsel ved at undersøge, hvad der gør, at nogle gymnasieelever trives, mens andre mistrives. Med udgangspunkt i en kvalitativ, hermeneutisk og fortolkende tilgang søger studiet at komme tæt på de unges egne erfaringer og stemmer og dermed nuancere de kvantitative opgørelser, som præger den offentlige diskussion. Analysen er teoretisk forankret i Axel Honneths anerkendelsesteori (kærlighed, retlig anerkendelse og social værdsættelse), Hartmut Rosas begreber om fremmedgørelse og resonans samt Carsten René Jørgensens og Lars J. Sørensens skamforståelser, og den situerer gymnasieelevers trivsel i lyset af makrosociologiske transformationsprocesser fra velfærdsstat til konkurrencestat og de sociale patologier, der kan følge heraf. Empirisk bygger specialet på datamateriale fra fire gymnasieskoler og undersøger, hvordan konkurrence, præstation og karakterer, tidspres og faglige krav, gruppearbejde, venskaber, forældre og sabbatår påvirker de unges trivsel gennem dynamikker af skam, anerkendelse og resonans. Formålet er at tilbyde en fortolkende forståelse af de processer, der former trivsel og mistrivsel, uden at forstørre problemet ud over, hvad data kan bære; specifikke resultater udvikles i de efterfølgende analyser.
This thesis engages with the widespread debate on youth distress by examining why some upper secondary students thrive while others struggle. Using a qualitative, hermeneutic, and interpretive approach, it centers students’ own voices to nuance quantitative portrayals that dominate public discussion. The analysis is grounded in Axel Honneth’s recognition theory (love, legal recognition, and social esteem), Hartmut Rosa’s concepts of alienation and resonance, and Carsten René Jørgensen and Lars J. Sørensen’s accounts of shame, situating student wellbeing within macro-sociological shifts from the welfare state to the competition state and the social pathologies that may result. Empirically, the study draws on data from four upper secondary schools and explores how competition, performance and grades, time pressure and academic demands, group work, friendships, parents, and gap years shape wellbeing through dynamics of shame, recognition, and resonance. The aim is to provide an interpretive understanding of the processes underlying wellbeing and distress without overstating the problem beyond what the data support; specific findings are developed in the subsequent analyses.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord