Gruppemusikterapi som ramme for udvikling af empati hos børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Et kvalitativt casestudie med en hermeneutisk tilgang.
Oversat titel
Group music therapy as a framework for developing empathy with children with disabilities. A qualitative case study with a hermeneutic approach.
Forfatter
Dagnæs-Hansen, Anne Simone
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
63
Resumé
Dette speciale afslutter mit femårige kandidatforløb i musikterapi ved Aalborg Universitet og tager afsæt i min praktik på en specialskole i efteråret 2019. Jeg undersøger samspillet mellem fire 6–7‑årige børn med funktionsnedsættelser, der deltog i gruppe-musikterapi, med fokus på det jeg kalder omsorgsfulde mødeøjeblikke – korte stunder med varm, støttende kontakt. Teoretisk bygger arbejdet på neuroaffektiv udviklingspsykologi, som forbinder hjernens udvikling, følelser og relationer. Jeg skitserer kort musikterapi og gruppeterapi og forklarer centrale begreber. Metodisk er studiet et kvalitativt casestudie med en hermeneutisk tilgang, hvor forståelsen udvikles ved at gå frem og tilbage mellem data og teori. Data behandles induktivt. Jeg beskriver min dobbeltrolle som kliniker og forsker samt etiske forhold, herunder Databeskyttelsesforordningen (GDPR), supervision i praktikken og informeret samtykke fra forældre. Datamaterialet består af videooptagelser af alle 14 ugentlige sessioner á 30–45 minutter med fast struktur. Forløbet havde fokus på turtagning og fælles opmærksomhed. Analysen foregik i seks trin: indsamling af alle optagelser, udvælgelse af 54 særlige klip, transskription og kodning, fordybelse i ét klip fra 12. session (Edderkoppe-aktiviteten) med detaljeret transskription og farvekodning, analyse af deltagernes samspil og til sidst en syntese, hvor resultaterne blev koblet til teori. Resultaterne viser, at omsorgsfulde mødeøjeblikke opstår i gruppe-musikterapien og bygges op af musikalske elementer som rytme, melodi, sang og stemme samt mimik, kropssprog og fælles fokus. Gentagelser skaber tryghed for børnene. Øjeblikkene er præget af empati, affektiv afstemning (at terapeuten rammer barnets følelsesmæssige tone), korte nutidsøjeblikke og en fornemmelse af vitalitet. Terapeutens empatiske, ikke-verbale måde at være på er central. Samtidig bærer terapeuten et asymmetrisk ansvar, mens relationen i gruppen holdes symmetrisk, så alle kan deltage ligeværdigt; terapeuten fungerer som en slags leder af karavanen, der rammesætter fællesskabet. I diskussionen relateres fundene til målgruppen, musikterapeutisk praksis og betydningen af empati og terapeutens væren, og der reflekteres over metodens styrker og begrænsninger samt den særlige situation under COVID-19-nedlukningen. Konklusionen er, at gruppe-musikterapi kan fungere som en støttende ramme for at udvikle empati hos børn med funktionsnedsættelser.
This thesis concludes my five-year master program in music therapy at Aalborg University and is based on my internship at a special school in autumn 2019. I examine the interaction among four 6–7-year-old children with disabilities who took part in group music therapy, focusing on what I call caring meeting moments—brief episodes of warm, supportive connection. The work uses neuroaffective developmental psychology as the main framework, which links brain development, emotions, and relationships. I outline music therapy and group therapy and clarify key concepts. Methodologically, it is a qualitative case study with a hermeneutic approach, developing understanding by moving back and forth between data and theory. The analysis is inductive. I describe my dual role as clinician and researcher and address ethics, including the General Data Protection Regulation (GDPR), internship supervision, and informed parental consent. The data consist of video recordings of all 14 weekly sessions of 30–45 minutes with a consistent structure. The course focused on practicing turn-taking and joint attention. The analysis proceeded in six steps: collecting all recordings, selecting 54 distinctive clips, transcribing and coding, a deep dive into one clip from session 12 (the Spider activity) with detailed transcription and color coding, analyzing participants’ interaction, and finally a synthesis relating the results to theory. The findings show that caring meeting moments occur in group music therapy and are built from musical elements such as rhythm, melody, singing and voice, along with facial expression, body language, and shared focus. Repetition creates safety for the children. These moments involve empathy, affect attunement (the therapist matches the child’s emotional tone), brief present moments, and a felt sense of vitality. The therapist’s empathic, nonverbal way of being is essential. The therapist holds asymmetric responsibility while maintaining a symmetric relationship so everyone can participate equally; the therapist acts as a kind of leader of the caravan, framing the shared activity. The discussion relates the findings to the client group and music therapy practice, highlights the importance of empathy and the therapist’s stance, considers the COVID-19 lockdown context, and reflects on methodological strengths and limitations. The conclusion is that group music therapy can provide a supportive setting for developing empathy among children with disabilities.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord