Grotesk, humoristisk og intertekstuel læsning af Anders Thomas Jensens univers
Oversat titel
Grotesque, humorous and intertextual reading of Anders Thomas Jensen's universe
Forfatter
Hansen, Cathrine
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-07-31
Antal sider
75
Resumé
Specialet undersøger Anders Thomas Jensens filmiske univers gennem en grotesk, humoristisk og intertekstuel læsning med fokus på de fire spillefilm Blinkende Lygter, De grønne slagtere, Adams æbler og Mænd og høns. Med Mikhail Bakhtins teori om karneval, degradering og grotesk realisme som primær ramme og Noël Carrolls humorteori (overlegenhed, inkongruens og lettelse) som analytisk værktøj belyses, hvordan filmene skaber små, isolerede universer med egne normer og regler. Analysen kobles til dansk komedieteori (bl.a. Gunhild Agger og Ib Bondebjerg) og inddrager karaktertyper, familiært sprog med slang og bandeord, samt brugen af tilbagevendende skuespillere som led i at etablere en genkendelig stil. Specialet kortlægger også intertekstuelle referencer og deres funktion i fortællingerne. Gennem næranalyser af hver film med fokus på karakterer, intertekstualitet og humor diskuteres samspillet mellem disse elementer og, uden at anvende et traditionelt forfatterbegreb, hvilke tendenser der kan spores i Jensens virke. Tekstuddraget peger på fællestræk som sorte og verbale komiske greb, inkongruente sammenstød og regelbrydende mikrosamfund; endelige konklusioner præsenteres dog ikke i dette uddrag.
This thesis offers a grotesque, humorous and intertextual reading of Anders Thomas Jensen’s cinematic universe, focusing on the four features Blinkende Lygter, De grønne slagtere, Adams æbler and Mænd og høns. Using Mikhail Bakhtin’s concepts of carnival, degradation and grotesque realism as the main framework and Noël Carroll’s humor theory (superiority, incongruity and release) as analytical tools, it examines how the films construct small, self-contained worlds with their own norms and rules. The study situates this within Danish comedy theory (including Gunhild Agger and Ib Bondebjerg) and considers character types, the use of colloquial and profane language, and the recurring ensemble of actors as elements that shape a recognizable style. It also maps intertextual references and their functions. Through close readings of each film—organized around characters, intertextuality and humor—the thesis discusses how these strands interact and, without invoking a traditional auteur framework, what tendencies can be discerned in Jensen’s work. The excerpt highlights shared features such as black and verbal humor, incongruous collisions, and rule-bending micro-societies; final conclusions are not presented in this section.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord