Krænkelseskulturen: ytringsfrihedens største fjende? En rammeanalytisk undersøgelse af begrebet krænkelseskultur

Abstract

Denne specialeafhandling fokuserer på brugen af det danske udtryk krænkelseskultur. Målet er at undersøge begrebet og dets anvendelse, mere specifikt hvad det repræsenterer. Begrebet refererer til en kultur, hvor en gruppe inden for en befolkning, som typisk er en minoritetsgruppe eller personer, der taler på vegne af en minoritetsgruppe, er for villige og tilbøjelige til at tage anstød (Ordnet b) Dette emne er valgt på baggrund af den aktuelle debat om krænkelser, som anden litteratur præsenterer som værende ekstremt ophedet og polariseret, hvilket også indebærer, at emnet kan opfattes som svært at navigere i. Det empiriske fokus har at gøre med offentlige, gratis og online digitale debatartikler. Dette blev valgt, fordi det blev tydeligt, at klagekultur er et emne, der blev diskuteret meget på nettet og i debatartikler, men også fordi en stor del af de allerede eksisterende undersøgelser gjorde det klart, at ordet var meget tydeligt på sociale medier og på andre online platforme. De empiriske data blev undersøgt gennem en rammeanalyse inspireret af Carol Bacchis "What's the problem"-tilgang. Empirien blev udvalgt gennem en grundig Google-søgning, hvor det lykkedes mig at identificere fem debatartikler, som indeholdt den danske sætning krænkelseskultur. Denne strategi resulterede i resultater, hvor kun mænd gav deres mening til kende om klagekultur. Dermed var det kun muligt at forholde sig til dem, og derfor er de kun stemmer repræsenteret i denne kandidatafhandlings analyse. Med en analytisk strategi, der samler Carol Bacchis WPR-tilgang og den socialkonstruktive epistemologi, analyserede jeg det empiriske materiale med en dekonstruktiv tilgang, som ville afsløre den betydning, der blev brugt sammen med begrebet krænkelseskultur. På baggrund af analysen og diskussionen konkluderer jeg, at begrebet krænkelseskultur bruges af mennesker, der især definerer sig selv som kritikere af klagekulturen, og de bruger begrebet til at gøre opmærksom på deres frygt for at miste vores lands ytringsfrihed. Alligevel er udtrykket også udtryk for et oprør mod klagekulturens skjulte dagsorden, som er at gøre private meninger til offentlige regler, der fratager friheden til åbent at ytre, hvilken mening vi vil. Det er derfor, at begrebet også rummer en fremstilling af begreberne brugere som en bevægelse af modstandere, der er klar til et oprør for at bevare de danske normer, værdier og ytringsfriheden.

This master thesis focuses on the use of the Danish term krænkelseskultur (grievance culture). The aim is to examine the term and its use, more specifically what it represents. The term refers to a culture, where a group within a population, which typically is a minority group or people speaking on behalf of a minority group, are too willing og inclined to take offence (Ordnet b) This subject was chosen based on the current debate regarding infringements, which other literature presents as being extremely heated and polarized, which also implies that the subject at hand can be perceived as difficult to navigate. The empirical focus has to do with public, free and online digital debate articles. This was chosen because it became apparent that grievance culture is a subject that was much discussed online and in debate articles, but also because much of the already existing examinations made it clear that the word was very apparent on social media and on other online platforms. The empirical data was examined through a frame analysis inspired by Carol Bacchis “What’s the problem”- approach. The empiricism was selected through a thorough Google search, where I managed to identify five debate articles which contained the Danish phrase krænkelseskultur (grievance culture). This strategy resulted in findings, where only men made their opinion known regarding grievance culture. With that it was only possible to deal with those, and therefore they are only voices represented in this master thesis’s analysis. With an analytical strategy that brings together Carol Bacchi’s WPR-approach and the social constructive epistemology I analyzed the empirical material with a deconstructive approach, which would expose the meaning that were used along with the term krænkelseskultur (grievance culture). Based on the analysis and discussion I conclude that the term krænkelseskultur (grievance culture) is used by people who particularly define themselves as critics of the grievance culture and they use the term to make notice of their fear of losing our country’s freedom of speech. Yet the term is also an expression of an uprising against the grievance culture’s hidden agenda, which is to make private opinions into public rules, that take away the freedom to openly express whatever opinion we want. It is because of this, that the term also holds a representation of the terms users as a movement of adversaries, who are ready for an uprising to preserver the Danish norms, values and the freedom of speech.

A master thesis from Aalborg University

Krænkelseskulturen: ytringsfrihedens største fjende? En rammeanalytisk undersøgelse af begrebet krænkelseskultur

[Grievance Culture: freedom of speech's greatest enemy? A frameanalysis of the phrace grievance culture]