Grænsefladen mellem hospitalssomatik og socialpsykiatriskebotilbud
Oversat titel
The interface between Somatic Hospitalwards and Social Psychiatric Residential Facilities
Forfatter
Bentzen, Heidi Fauerskov Bruus
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-04-14
Antal sider
139
Abstract
Baggrund: Mennesker med svære psykiske lidelser (SMI) er særligt udsatte for arbejdsløshed, hjemløshed og fattigdom og har samtidig dårligere fysisk helbred og lavere overlevelse end befolkningen generelt. Årsagerne handler både om bivirkninger af medicin og usunde vaner, men også om ulig adgang til sundhedstilbud og vanskeligheder ved at bruge systemet. Mange har svært ved egenomsorg under sygdomsforværring og har skrøbelige netværk. Derfor bor nogle midlertidigt eller permanent i kommunale/regionale botilbud efter Serviceloven §§ 107 og 108. Deres helbred afhænger af en velkoordineret indsats på tværs af fag og sektorer. Alligevel er psykiatrisk og somatisk (fysisk) sundhed ofte organisatorisk adskilt, og koordineringen bliver svækket. Formål: Specialet undersøger den ofte oversete snitflade mellem somatiske hospitalsafdelinger og botilbud, når beboere med psykisk sygdom indlægges for fysiske sygdomme. Målet er at beskrive, hvordan denne mellemorganisatoriske snitflade fungerer, og at identificere kritiske relationer – kaldet desorganisationsmønstre – set fra de professionelles perspektiv. Metode: Kvalitativ undersøgelse baseret på fire gruppeinterview og seks individuelle interview med medarbejdere fra én somatisk hospitalsafdeling og to lokale botilbud. Data er analyseret fortolkende ved hjælp af teorier om samarbejde mellem organisationer og om, hvor brud i samarbejdet opstår. Resultater: Snitfladen er overvejende underorganiseret og præget af asymmetrisk afhængighed, hvor botilbuddene er mere afhængige af hospitalerne end omvendt. Beboernes psykiske problemer placerer dem ofte uden for hospitalernes almindelige funktionsområde, hvilket skaber et tomrum i botilbuddenes opgaveløsning omkring beboernes fysiske helbred. Dette fører til tilbagevendende uenigheder om, hvornår en beboer er klar til udskrivning, om beboerne opfattes som “rigtige” patienter, hvilken viden og tilgang der skal vægte i plejen, og hvem der har ansvaret for mangelfuld informations- og vidensdeling mellem hospitaler og botilbud.
Background: People with severe mental illness (SMI) are more likely to face unemployment, homelessness and poverty, and they also have worse physical health and shorter life expectancy than the general population. Contributing factors include medication side effects and unhealthy habits, but also unequal access to care and difficulty engaging with the healthcare system. Many struggle with self-care during severe episodes and have fragile social networks. As a result, some live temporarily or permanently in community-based residential facilities provided under the Danish Social Services Act §§ 107 and 108. Their health depends on well-coordinated support across professions and sectors, yet mental and somatic (physical) healthcare are often separated, weakening coordination. Aim: This thesis examines the often overlooked point of contact between somatic hospital wards and residential facilities when residents with mental illness are admitted for physical conditions. It seeks to describe how this interorganizational interface works and to identify critical issues—termed disorganization patterns—from the perspective of the professionals involved. Method: A qualitative study based on four group and six individual interviews with staff from one somatic hospital ward and two local residential facilities. The data were interpreted using theories about how organizations interact and where collaboration breaks down. Results: The interface is largely underorganized and marked by asymmetrical dependence, with residential facilities relying more on hospitals than the other way around. Residents’ mental health problems often place them outside hospitals’ usual remit, creating gaps in how residential facilities can manage residents’ physical health. These conditions lead to recurring disagreements about when a resident is ready for discharge, whether residents are seen as “real” patients, which knowledge and approach should guide care, and who is responsible for poor information and knowledge sharing between hospitals and residential facilities.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord