Goodwill
Forfattere
Jensen, Jette Jordan ; Hejlesen, Christian
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-05-06
Antal sider
106
Resumé
Denne afhandling undersøger den regnskabsmæssige behandling af goodwill efter Årsregnskabsloven (ÅRL) og de internationale standarder (IFRS) med fokus på forskelle, praktiske konsekvenser og hvilken tilgang der mest retvisende afspejler en virksomheds goodwill. Afhandlingen er motiveret af, at goodwill ofte udgør en væsentlig og skønsafhængig post, og at danske børsnoterede koncerner anvender IFRS, mens øvrige typisk følger ÅRL. Metodisk sammenlignes de to regelsæt og deres krav til indregning og måling (systematiske afskrivninger under ÅRL versus årlige nedskrivningstests under IFRS), og der suppleres med en gennemgang af årsrapporter fra fire børsnoterede virksomheder for at belyse nedskrivningspraksis i praksis. Analysen viser, at ÅRL’s afskrivningsmodel løbende reducerer goodwill og mindsker risikoen for kunstigt høje værdier og utilsigtet aktivering af internt oparbejdet goodwill, men at metoden kan virke hård, fordi nyttig levetid er skønsmæssig og værdier nødvendigvis afskrives. IFRS’ nedskrivningstilgang kan opretholde en realistisk værdi baseret på fair value-forudsætninger, men afhænger i høj grad af skøn og indebærer risiko for, at nedskrivningsbehov overses, særligt når forudsætninger ændrer sig. Gennemgangen af regnskaber viser, at der foretages nedskrivninger, men også tilfælde hvor fravær af nedskrivning senere blev efterfulgt af betydelige nedskrivninger; forskelle i muligheden for tilbageførsel (tilladt under ÅRL, forbudt under IFRS) kan påvirke timingen. Konklusionen er, at IFRS’ fair value-baserede tilgang mest retvisende præsenterer goodwill, forudsat at tests gennemføres på solide antagelser, mens ÅRL’s mere konservative afskrivninger i højere grad forebygger store nedskrivninger, men kan undervurdere varig værdi.
This thesis examines the accounting treatment of goodwill under the Danish Financial Statements Act (ÅRL) and International Financial Reporting Standards (IFRS), focusing on differences, practical implications, and which approach most faithfully represents a company’s goodwill. The topic is motivated by the materiality and judgment involved in goodwill, and by the fact that listed Danish groups apply IFRS while many other entities use ÅRL. The study uses a comparative review of the two regimes—systematic amortization under ÅRL (with impairment on indication) versus annual impairment testing under IFRS—and supplements this with an examination of annual reports from four listed companies to observe impairment practices in use. The analysis finds that ÅRL’s amortization model systematically reduces goodwill and limits the risk of inflated balances and unintended capitalization of internally generated goodwill, though it can be harsh because useful life is judgmental and values must be amortized regardless. IFRS’s impairment-only model can maintain a realistic value when supported by fair value-based assumptions, but it is highly reliant on estimates and may miss impairments, especially when assumptions shift. The review shows that impairments are recognized in practice, yet there are cases where no impairment was initially reported despite subsequent significant write-downs; differences in reversals (allowed under ÅRL, prohibited under IFRS) may influence timing. The thesis concludes that IFRS’s fair value approach most fairly presents goodwill if tests rest on sound assumptions, while ÅRL’s more conservative amortization better prevents large future impairments but may understate enduring value.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]