Godtgørelse efter funktionærlovens paragraf 2b ved ophævelse og usaglig opsigelse efterfulgt af berettiget bortvisning
Oversat titel
Compensation according to the Employers' and Salaried Employees' Act paragraph 2b by salaried employees' termination and by unfair dismissal followed by legitimate dismissal
Forfatter
Christiansen, Mille de Claville
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-18
Antal sider
74
Resumé
Specialet undersøger, om der kan tilkendes godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b i to atypiske situationer: (1) når funktionæren selv ophæver ansættelsesforholdet som følge af arbejdsgiverens væsentlige misligholdelse, og (2) når en usaglig opsigelse efterfølges af en berettiget bortvisning i opsigelsesperioden. Med udgangspunkt i en retlig analyse af lovtekst, forarbejder og retspraksis belyses bestemmelsens beskyttelsesformål, bevisbyrde og omgåelseshensyn. For ophævelsesscenariet taler hensynene for, at arbejdsgiver ikke kan opnå en bedre retsstilling ved at presse funktionæren til at ophæve; den afgørende, objektive vurdering er, om arbejdsgiveren på ophævelsestidspunktet kunne have opsagt sagligt. Kan dette ikke påvises, peger analysen på mulighed for godtgørelse, men funktionæren møder en tung bevisbyrde: både at ophævelsen var berettiget, og at arbejdsgiveren ikke havde saglig opsigelsesgrund. For forløbet med usaglig opsigelse efterfulgt af berettiget bortvisning viser loven sig tavs og praksis uensartet; ældre domme lader godtgørelsen bortfalde, mens nyere retspraksis anfører, at der savnes hjemmel til at fratage godtgørelsen alene på grund af efterfølgende berettiget bortvisning, om end lønnen ophører ved bortvisningen. Samlet kortlægger specialet en retstilstand præget af bevismæssige udfordringer og domstolspraksis i udvikling, hvor nyere tendenser styrker funktionærens krav, men uden fuldstændig afklaring.
This thesis examines whether compensation under the Salaried Employees Act § 2 b can be granted in two atypical settings: (1) when the employee rescinds the employment contract due to the employer’s material breach, and (2) when an unfair dismissal is followed by a justified summary dismissal during the notice period. Using a doctrinal analysis of statutory text, preparatory works and case law, it explores the provision’s protective purpose, burden of proof and anti-avoidance considerations. In the rescission scenario, policy and case reasoning indicate the employer should not gain a better position by pressuring an employee to end the contract; the decisive, objective test is whether the employer, at the time of rescission, could have lawfully dismissed for good cause. If not, compensation may be available, though the employee bears a heavy burden to prove both a justified rescission and the absence of a valid dismissal ground. For unfair dismissal followed by justified summary dismissal, the statute is silent and case law is inconsistent; older rulings allowed compensation to lapse, whereas more recent decisions emphasize a lack of authority to deprive compensation solely because of a subsequent justified summary dismissal, even though wages cease from the dismissal. Overall, the thesis maps a legal landscape marked by evidentiary challenges and evolving jurisprudence, with recent tendencies favoring the employee’s claim but without complete clarity.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
