Giver Den Grønne Trepart røde tal: En analyse af trepartens effekt på landbrugsregnskabet
Oversat titel
Does The Green Triparty Agreement make the accounts go in the red
Forfatter
Svendsen, Anders Vestergaard
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Afleveret
2025-12-10
Antal sider
34
Resumé
Studiet undersøger de økonomiske konsekvenser for danske landbrug af den grønne trepartsaftales (Green Triparty Agreement) plan om at tage 140.000 hektar lavbundsjorder ud af drift af hensyn til klimaet. Vi ser på, hvordan denne arealændring påvirker centrale økonomiske resultater, og hvilke typer bedrifter der er mest udsatte. Metodisk kombineres en kort politikgennemgang med en kvantitativ case af en vestjysk malkekvægsbedrift med 400 hektar. Lokal planlægning udpeger 70 hektar som potentielt udtagningsareal. Effekterne beregnes ved at justere bedriftens resultatopgørelse og balance for 2024. Vi vurderer ændringer i produktion, foderomkostninger, jordværdier og nøgletal ved hjælp af DuPont-modellen, som bryder lønsomhed og gearing op i mere håndterbare dele. Resultaterne viser markante påvirkninger: Mindre egenproduktion af grovfoder øger behovet for købte fodermidler, sænker dækningsbidraget og reducerer resultat før skat med 53,5 %. På balancen mindsker tab af jordværdi egenkapitalen med 26,8 %, hvilket svækker solvensen og øger den finansielle risiko. Bedriftens finansielle nøgletal flytter sig fra øverste til nederste nationale kvartiler, omend indtjeningen fortsat er positiv. Konklusionen er, at udtagning af arealer kan påvirke indtjening, aktivsammensætning og finansiel robusthed væsentligt, især for jordafhængige husdyrbrug. Effekterne varierer geografisk, så landmænd bør vurdere deres eksponering og justere produktion eller jordportefølje. Tilstrekkelige kompensationsordninger er nødvendige for at bevare aftalens frivillige grundlag.
This study examines the financial impact on Danish farms of the Green Triparty Agreement to withdraw 140,000 hectares of low-lying farmland (lowland soils) from production for climate reasons. It asks how such land-use changes affect key financial outcomes and which farm types are most exposed. The approach combines a brief policy review with a quantitative case study of a 400-hectare dairy farm in West Jutland. Local planning identifies 70 hectares as a potential withdrawal area. The effects are simulated by adjusting the farm’s 2024 income statement and balance sheet. We assess changes in output, feed costs, land values and financial ratios using the DuPont framework, a tool that breaks down profitability and leverage into their drivers. The findings show substantial effects: With less homegrown forage, purchased feed rises, the gross margin falls, and profit before tax drops by 53.5%. On the balance sheet, lower land value cuts equity by 26.8%, weakening solvency and increasing financial risk. The farm’s indicators move from the upper to the lower national quartiles, although it still remains profitable. We conclude that land withdrawal can materially change earnings, asset structure and financial strength, especially for land-dependent livestock farms. Impacts differ by location, so farmers should assess their exposure and adjust production or land holdings. Adequate compensation is essential to maintain the agreement’s voluntary basis.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]