Gi'r det mening?: Om validitet i konsulentens arbejde

Andersen, Hanne Toft ; Sveistrup, Dorte

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2007

127

Dette speciale undersøger, hvad der gør en konsulents arbejde validt – dvs. anerkendt i organisationen og i stand til at skabe reelle ændringer. Projektet bygger på virkelighedsteorien og konceptualiseringsmetoden, som beskrevet af Henriksen m.fl. i Dimensions of Change. Virkelighedsteorien forstår virkeligheden som en integration af fakta, logik, værdier og kommunikation. Metoden fokuserer derfor på organisationens sprog: Ved at forstå, hvordan man taler om problemer og løsninger, kan man introducere et nyt, fælles sprog, der gør forandringer mulige. Dette sker gennem “joint conceptualisation” – en løbende fælles begrebsliggørelse mellem organisationens aktører og konsulenten. Empirien er et udviklingsprojekt i Skattecenter Aalborg i efteråret 2006. Med ønsket om at styrke en idékultur blev der gennemført kvalitative semistrukturerede interviews med 19 medarbejdere. Temaerne fra disse samtaler blev samlet i narrativet “Fortællingen om Skattecenter Aalborg”, som dannede grundlag for to workshops med de samme 19 medarbejdere. Selv om kontakten til medarbejderne var god, opnåede projektet ikke tilstrækkelig opbakning fra ledelsen til at udløse de ændringer i organisationens sprog og virkelighed, som metoden kræver for at betragte et projekt som validt. Specialet drøfter mulige forklaringer i lyset af virkelighedsteorien og to supplerende perspektiver: Wengers teori om praksisfællesskaber og Habermas’ teori om livsverden og system. Analysen undersøger, hvordan forhold i organisationen, den valgte metode og konsulenternes rolle påvirkede projektets validitet. Konklusionen peger på, at konceptualiseringsmetoden er velegnet, men at skattecentrets tilgængelige sprog – og konsulenternes utilstrækkelige opmærksomhed på dette – skabte en skævhed: Fokus blev på medarbejderne, mens ledelsens sprog ikke blev tilstrækkeligt inddraget. Konsulenterne fik derfor ikke indsigt i ledelsens perspektiv, og ledelsen fik ikke adgang til det nye sprog, projektet introducerede. To plausible forklaringer på den begrænsede validitet er derfor: 1) Ledelsen forstod ikke konklusionerne, fordi den ikke havde adgang til det sprog, de byggede på, eller 2) Ledelsen ønskede ikke at forstå dem, da det ville udfordre den officielle fortælling om Skattecenter Aalborg. Specialet afrunder med, at eksterne konsulenter bør have skærpet opmærksomhed på den organisatoriske kontekst, de træder ind i, og på deres egen position i organisationen.

This thesis examines what makes a consultant’s work valid—meaning recognized within the organization and able to lead to real change. It draws on reality theory and the conceptualization method as presented by Henriksen et al. in Dimensions of Change. Reality theory views reality as an integration of facts, logic, values, and communication. The method therefore focuses on organizational language: by understanding how people talk about problems and solutions, one can introduce a new, shared language that enables change. This is done through “joint conceptualisation,” an ongoing shared conceptualization between organizational actors and the consultant. The empirical case is a development project at Aalborg Tax Center in autumn 2006. Aiming to foster an idea culture, the project conducted qualitative semi-structured interviews with 19 employees. The themes from these conversations were compiled into the narrative “The Story of Aalborg Tax Center,” which then formed the basis for two workshops with the same 19 employees. Although the contact with employees was good, the project did not gain sufficient support from management to trigger the changes in the organization’s language and reality that the method requires for a project to be considered valid. The thesis discusses possible explanations using reality theory and two additional perspectives: Wenger’s communities of practice and Habermas’s lifeworld and system. The analysis explores how organizational conditions, the chosen method, and the consultants’ role affected the project’s validity. The conclusion indicates that the conceptualization method fits the project, but the center’s available language—and the consultants’ insufficient attention to it—created a skewed involvement: the focus remained on employees, while management’s language was not adequately included. As a result, the consultants did not gain insight into management’s perspective, and management was not given access to the new language introduced by the project. Two plausible explanations for the limited validity follow: 1) management did not understand the conclusions because it lacked access to the language behind them, or 2) management chose not to understand them because doing so would challenge the official story of Aalborg Tax Center. The thesis concludes that external consultants must pay close attention to the context they enter and to their own position within the organization.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter