Genealogisk analyse af selvkontrolbegrebet

Genealogical analysis of the concept of self-control

Knudsen, Tobias Højrup

4. semester

Kriminologi, Kandidat

2019

2019-08-02

67

Dette speciale gennemfører en genealogisk begrebsanalyse af begrebet selvkontrol for at afklare, hvad det betyder, hvordan det har ændret sig over tid, og hvilken rolle det spiller i kriminologiske forklaringer. Udgangspunktet er, at selvkontrol ofte tillægges en central plads i moderne kriminologi—nogle gange næsten som synonym med kriminalitet i A General Theory of Crime—men at forskning også peger på, at selvkontrol kun forklarer en del af kriminaliteten. Analysen er teoretisk og tværfaglig og sammenligner definitioner og mekanismeforståelser på tværs af filosofi, kriminologi og psykologi. Først belyses selvkontrols normative indhold i Aristoteles’ dydsetik (praktisk visdom og akrasia) og i Kants deontologi (autonomi, pligt og det kategoriske imperativ). Dernæst kortlægges begrebets indpas i kriminologien gennem containment-teorier, psykologiske gennembrud fra 1960’erne (fx Michels selvkontrolstudier), samt Gottfredson og Hirschis General Theory og dens utilitaristiske forudsætninger. Specialet gennemgår centrale kritikpunkter og empiriske indvendinger mod General Theory og inddrager Situational Action Theory, der forstår selvkontrol som en neutral kapacitet knyttet til moralsk dannelse. Endelig præsenteres en psykologisk forståelse af selvkontrol som en begrænset ressource (bl.a. Baumeister), hvilket åbner for at se selvkontrol som en “moralsk muskel”. Bidraget er en tydeliggørelse og adskillelse af forskellige betydningslag—fra normativt værdiladet handlingsevne til neutral kapacitet og begrænset ressource—samt en drøftelse af, hvad disse forståelser indebærer for, hvordan selvkontrol kan indgå i forklaringer af kriminalitet. Specialet er konceptuelt og fremlægger ingen nye empiriske resultater.

This thesis offers a genealogical conceptual analysis of self-control to clarify what the concept means, how it has evolved over time, and what role it plays in criminological explanations. It starts from the observation that self-control is frequently treated as central in contemporary criminology—at times nearly synonymous with crime in A General Theory of Crime—while evidence also indicates that self-control accounts for only part of criminal behavior. The study is theoretical and interdisciplinary, comparing definitions and mechanisms across philosophy, criminology, and psychology. It first examines the normative dimensions of self-control in Aristotle’s virtue ethics (practical wisdom and akrasia) and Kant’s deontology (autonomy, duty, and the categorical imperative). It then traces the concept’s entry into criminology through early containment theories, psychological advances from the 1960s (e.g., Mischel’s work), and Gottfredson and Hirschi’s General Theory and its utilitarian underpinnings. The thesis reviews major critiques and empirical challenges to the General Theory and considers Situational Action Theory, which frames self-control as a neutral capacity linked to moral development. Finally, it presents a psychological account of self-control as a limited resource (notably Baumeister), inviting a view of self-control as a “moral muscle.” The contribution lies in distinguishing and mapping the concept’s layers—from value-laden moral agency to neutral capacity and finite resource—and discussing how these understandings shape self-control’s place in explanations of crime. The work is conceptual and does not present new empirical findings.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter