Frygtelige Frekvenser
Oversat titel
Frightening Frequencies
Forfattere
Koldkur, Jens ; Petersen, Jonatan
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-01
Antal sider
78
Resumé
Dette speciale undersøger, om infralyd kan målbart forstærke seeres frygtreaktioner under en gyserfilmsvisning. Atten deltagere (21–29 år) så et uddrag på 5 minutter og 6 sekunder af den færøske kortfilm Skuld i en biograf, mens en 18,98 Hz tone blev lagt ind i lydsporet i skiftevis 30-sekunders perioder på tværs af to gruppevariationer for at modvirke filmens dramaturgiske påvirkning. Den primære måling var frekvensen af hudledningsresponser (elektrodermal aktivitet), suppleret af rå hudledning og spørgeskemaer om bl.a. gyservaner, lydfølsomhed, oplevet frygt, kropslige reaktioner og bevidsthed om den lave tone. Uddraget som helhed øgede den fysiologiske aktivering i forhold til baseline, men der blev ikke fundet statistisk signifikante forskelle mellem perioder med og uden infralyd—hverken i hændelsesvise sammenligninger, i sammenlægninger på tværs af perioder eller i rå hudledning—og selvrapporter pegede ikke på en klar infralydseffekt. Specialet finder derfor ingen evidens for, at den tilføjede 18,98 Hz tone gav en signifikant psyko-fysiologisk effekt under de testede betingelser. Resultatet udfordrer forestillingen om infralyd som et automatisk frygtfremkaldende virkemiddel i gyserfilm, samtidig med at det anerkendes, at effekter kan forekomme under andre eksperimentelle betingelser. Begrænsningerne omfatter et lille og kønsubalanceret sample, brug af et enkelt filmklip, lydsporets akustiske kompleksitet og utilstrækkelig statistisk styrke. Fremtidig forskning bør inddrage større og mere balancerede stikprøver, flere filmstimuli, mere præcis akustisk kontrol og yderligere fysiologiske mål.
This thesis examines whether infrasound measurably amplifies viewers’ fear responses during a horror film screening. Eighteen participants (ages 21–29) watched a 5:06 excerpt of the Faroese short film Skuld in a cinema while an 18.98 Hz tone was added to the soundtrack in alternating 30-second periods across two group variations to counteract the film’s dramaturgical influence. The primary outcome was skin conductance response (electrodermal) frequency, supplemented by raw skin conductance and questionnaires about horror habits, sound sensitivity, perceived fear, bodily reactions, and awareness of the low tone. The excerpt as a whole increased physiological activation relative to baseline, but no statistically significant differences were found between infrasound and non-infrasound periods—whether in event-based comparisons, aggregated within-participant contrasts, or raw skin conductance—and self-reports did not indicate a clear infrasound effect. The study therefore finds no evidence that the added 18.98 Hz tone produced a significant psychophysiological effect under the conditions tested. This challenges the notion of infrasound as an automatic fear-inducing device in horror cinema while acknowledging that effects may occur under other experimental conditions. Limitations include a small and gender-imbalanced sample, reliance on a single film excerpt, the acoustic complexity of the original soundtrack, and insufficient statistical power. Future work should use larger, more balanced samples, multiple film stimuli, tighter acoustic control, and additional physiological measures.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]