AAU Student Projects - visit Aalborg University's student projects portal
A master's thesis from Aalborg University
Book cover


From Ruin to Resilience: Adaptive Reuse After Floods

Author

Term

4. term

Publication year

2025

Submitted on

Pages

196

Abstract

This thesis examines how architecture can address rising flood risks in Denmark, especially in vulnerable and under-resourced areas such as allotment communities. Flooding not only damages buildings but also creates material waste when they are rebuilt using conventional methods. Using a hypothetical case in Havekolonien Storaaen, informed by real allotment conditions, the project proposes a different approach: dismantling a flood-damaged structure and reusing its materials to construct a new flood-resilient building that treats flooding not only as a disaster, but also as a distinct spatial and sensory experience. The design is guided by three goals: flood resilience, experience of water, and extending material life. The structure is elevated to withstand shallow floods and equipped with a watertight facade system that can resist up to 1.5 meters of water. The architecture adapts to the seasons: in dry, warm weather, the house can open fully to blur the boundary between home and garden. During storms or high water, it closes and becomes a secure refuge, with an interior that embraces water through light, reflection, and sound. Materials from the original building are repurposed according to their physical properties, and all components are designed for disassembly, maintenance, and eventual replacement with biobased or recycled alternatives. Methodologically, the project combines an extended Double Diamond design process, inspired by Bryan Lawson’s theory, with site analysis, case studies, material experiments, and environmental simulations. A national survey of 49 allotment owners and one in-depth interview provide user-specific insights. Overall, the thesis argues that retreat from flood-prone areas is not the only option. By embracing water, designing for multiple flood levels, and prioritizing long-term material circularity, architecture can offer both resilience and meaning amid climate uncertainty.

Specialet undersøger, hvordan arkitektur kan håndtere stigende oversvømmelsesrisici i Danmark, især i sårbare og lavt ressourcestærke områder som kolonihaver. Når bygninger oversvømmes, opstår der ikke kun skader, men også store mængder materialespild ved genopbygning med konventionelle metoder. Gennem en fiktiv case i Havekolonien Storaaen, baseret på reelle forhold i kolonihaver, foreslår projektet en anden tilgang: at nedtage en oversvømmelsesskadet bygning og genbruge dens materialer til at opføre en ny, oversvømmelsesrobust bygning, der ser oversvømmelsen ikke kun som en katastrofe, men også som en særlig rumlig og sanselig oplevelse. Designet styres af tre fokusområder: robusthed mod oversvømmelse, oplevelsen af vand, og forlænget materialelevetid. Bygningen hæves, så den tåler lavvandede oversvømmelser, og får et vandtæt facadesystem, der kan modstå op til 1,5 meter vand. Arkitekturen tilpasser sig årstiderne: I tørt og varmt vejr kan huset åbnes helt, så grænsen mellem hus og have opløses. Under storme eller højvandssituationer lukker bygningen sig og fungerer som et trygt refugium, hvor det indre rum er formgivet til at omfavne vandet gennem lys, refleksion og lyd. Materialer fra den oprindelige bygning genanvendes efter deres fysiske egenskaber, og alle komponenter er designet til adskillelse, vedligeholdelse og senere udskiftning med biobaserede eller genbrugte alternativer. Metodisk kombinerer projektet en udvidet Double Diamond-designproces, inspireret af Bryan Lawsons teorier, med stedsanalyse, casestudier, materialeeksperimenter og miljøsimuleringer. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 49 kolonihaveejere og ét dybdeinterview bidrager med brugerrettede indsigter. Samlet set peger specialet på, at tilbagetrækning fra oversvømmelsestruede områder ikke er den eneste løsning. Ved at omfavne vandet, designe til flere oversvømmelsesniveauer og prioritere langsigtet materialecirkularitet kan arkitektur skabe både robusthed og mening i en usikker klimafremtid.

[This apstract has been rewritten with the help of AI based on the project's original abstract]