Fra viden til virkelighed: kompetenceudvikling som ledelsesopgave i en foranderlig kontekst

Abstract

Pædagogisk ledelse i dagtilbud er under forandring og handler i dag ikke længere kun om drift og kontrol, men i højere grad om at skabe rum for refleksion, dialog og kollegial udvikling. Dette kræver både strategisk forståelse og solid pædagogisk faglighed (Børn og Unge, 2023; Voxted, 2020). I Aalborg Kommune arbejder Børn og Unge derfor målrettet på at styrke den faglige ledelse i dagtilbuddene (2023). Som en del af denne indsats er kompetenceudviklingsmodulet Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling blevet udviklet i samarbejde med UCNAct2learn (A2L. 2024), hvor samtlige pædagogiske ledere deltager for at udvikle deres faglighed i praksis. Spørgsmålet er derfor: Hvordan søger Børn og Unge at imødekomme ledelsesmæssige udfordringer i dagtilbud gennem et strategisk kompetenceudviklingsmodul (A2L. 2024), og hvordan omsætter pædagogiske ledere den læring, de tilegner sig, med fokus på variationer i praksis? For at få indblik i, hvordan ny viden omsættes til praksis, bygger undersøgelsen på kvalitative interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2020) med pædagogiske ledere, der har deltaget i kompetencemodulet, samt en arbejdsgruppe fra Børn og Unge, som har stået for planlægning og behovsafklaring af det nye modul. Illeris (2015) og Lave & Wenger (1991) peger på, at læring sker i sociale fællesskaber og ikke kan forstås isoleret. Wenger (2004) uddyber dette med teorien om praksisfællesskaber, der viser, hvordan fælles læringsrum kan styrke både refleksion og samarbejde. Mezirow (2000) fremhæver, at transformativ læring er en proces, hvor individet gennem kritisk refleksion udfordrer og forandrer sine grundlæggende forståelsesrammer, og at kritisk refleksion er en nøgle til både forandring og faglig udvikling. Derudover inddrager undersøgelsen et socialkonstruktivistisk perspektiv (Berger & Luckmann, 2004) for at belyse, hvordan sociale og organisatoriske rammer påvirker, hvilken viden og hvilke metoder der får plads i hverdagen. Verden er præget af konstante forandringer, hvilket gør det nødvendigt løbende at opdatere både viden og praksis (Ringsmose, 2020; Irgens, 2016). Centralt i arbejdet står det fælles: et fælles sprog, fælles mål og en fælles forståelse af kerneopgaven, som ifølge forskningen udgør fundamentet for faglig ledelse (Grøn & Møller, 2019). Fundene peger på, at læring i praksisfællesskaber ofte sker gennem små, lokale tilpasninger og forhandlinger i hverdagen (Berger & Luckmann, 2004), snarere end gennem store erkendelser (Lave & Wenger, 1991). Dette fremhæver et centralt spændingsfelt i kompetenceudviklingen: at læring skal balancere mellem at være meningsfuld for den enkelte og samtidig understøtte et fælles fagligt ståsted.

Pedagogical leadership in early childhood education and care (ECEC) settings is undergoing change and today is no longer just about operations and control, but increasingly about creating space for reflection, dialogue, and collegial development. This requires both strategic understanding and solid pedagogical expertise (Børn og Unge, 2023; Voxted, 2020). In Aalborg Municipality, Børn og Unge is therefore working systematically to strengthen professional leadership in ECEC settings (2023). As part of this effort, the competency development module Leadership of Staff and Professional Development has been developed in collaboration with UCNAct2learn (A2L, 2024). All pedagogical leaders participate in this module to develop their professional practice. The question thus arises: How does Børn og Unge seek to address leadership challenges in ECEC settings through this strategic competency development module (A2L, 2024), and how do pedagogical leaders translate the learning they acquire into practice, with a focus on variations in implementation? To gain insight into how new knowledge is translated into practice, this study is based on qualitative interviews (Brinkmann & Tanggaard, 2020) with pedagogical leaders who have participated in the competency module, as well as a working group from Børn og Unge responsible for the planning and needs assessment of the new module. Illeris (2015) and Lave & Wenger (1991) point out that learning occurs in social communities and cannot be understood in isolation. Wenger (2004) elaborates on this with the theory of communities of practice, which shows how shared learning spaces can strengthen both reflection and collaboration. Mezirow (2000) highlights that transformative learning is a process in which individuals, through critical reflection, challenge and change their fundamental frames of understanding, and that critical reflection is a key to both change and professional development. Furthermore, the study incorporates a social constructivist perspective (Berger & Luckmann, 2004) to shed light on how social and organizational frameworks influence which knowledge and methods are given space in everyday practice. The world is characterized by constant change, which makes it necessary to continuously update both knowledge and practice (Ringsmose, 2020; Irgens, 2016). Central to this work is the shared: a common language, shared goals, and a shared understanding of the core task, which, according to the research, forms the foundation for professional leadership (Grøn & Møller, 2019). The findings suggest that learning in communities of practice often happens through small, local adaptations and negotiations in daily practice (Berger & Luckmann, 2004), rather than through major breakthroughs (Lave & Wenger, 1991). This highlights a central tension in competency development: learning must balance being meaningful for the individual while also supporting a shared professional standpoint.

A master thesis from Aalborg University

Fra viden til virkelighed: kompetenceudvikling som ledelsesopgave i en foranderlig kontekst

[From Knowledge to Reality: Competence Development as a Leadership Task in a Changing Context]