Frivilligt arbejde - i et velfærdsperspektiv: En eksplorativ analyse af betydningen af ansættelse på sektorniveau for deltagelse i og holdninger til frivilligt arbejde

Volunteer work - in a welfare perspective: An exploratory analysis of the significance of employment at the sectoral level for participation in and attitudes towards volunteering

Nybo, Anders

4. semester

Politik og Administration, Kandidat

2013

2013-08-24

Denne afhandling undersøger, om ansættelse i den offentlige sektor påvirker folks handlinger, særligt deres frivillige arbejde. Amerikansk forskning peger på, at offentligt ansatte socialiseres til prosociale værdier – ofte kaldet Public Service Motivation (PSM) – og derfor kunne forventes at engagere sig mere i frivillighed. Afhandlingen tager udgangspunkt i denne antagelse og fokuserer på velfærdsrelateret frivillighed (socialområdet, sundhedsområdet og uddannelsesområdet). Perspektivet bidrager samtidig til forklaringen på, hvorfor et stort velfærdssamfund som Danmarks ikke synes at have reduceret omfanget af frivilligt engagement. Forskningsspørgsmålet er: Hvilken betydning har ansættelse i det offentlige og socialisering til prosociale motiver for deltagelse i og holdninger til frivilligt arbejde? Metodisk anvendes triangulering (flere metoder kombineret). Første del bygger på tværsnitsdata fra Frivilligundersøgelsen 2012, analyseret med deskriptiv statistik og logistisk regression (en model, der estimerer sandsynligheden for et udfald). Anden del består af seks kvalitative interviews med erhvervsaktive frivillige, alle aktive i velfærdsfrivillighed, rekrutteret via sneboldmetode (hvor deltagere foreslår nye deltagere). Den kvantitative analyse viser, at ansættelsesområde kun har en svag betydning for, om danske frivillige vælger velfærdsfrivillighed frem for aktivitetsbaseret frivillighed eller frivillighed i politik og lokalsamfund. Den logistiske regression understøtter dette og finder kun små forskelle mellem offentligt og privat ansatte: Offentligt ansatte er generelt aktive på flere frivillighedsområder, mens privatansatte, der arbejder frivilligt i velfærdsfeltet, er mere loyale (de overvejer sjældnere at stoppe). Den kvalitative analyse peger på, at prosociale værdier som medfølelse og engagement har betydning, især når frivillige identificerer sig med en bestemt organisation eller et grundlæggende værdisæt. Selvopofrelse fylder mindre. Med afsæt i interviewene præsenteres fire idealtyper, der kobler motiver, identifikation samt handlinger og holdninger: den pligtopfyldende, den idealistiske, den pragmatiske idealist og den selektive. Afslutningsvis peger afhandlingen på, at offentlige organisationers optag af ledelsesprincipper fra det private kan være en hovedforklaring på det kontraintuitive fund, at offentligt ansatte ikke er mere involverede i velfærdsfrivillighed end privatansatte. Samlet set har ansættelsessektor begrænset betydning, mens værdier og identifikation i højere grad former, hvordan og hvorfor folk engagerer sig.

This dissertation explores whether employment in the public sector influences people’s behavior, especially their participation in volunteering. Prior U.S. research links public employment to prosocial values—often called Public Service Motivation (PSM)—and thus to greater volunteer engagement. Building on this idea, the dissertation focuses on welfare‑related volunteering (in social services, healthcare, and education) and contributes to explaining why the growth of a large welfare state in Denmark has not reduced overall volunteering. Research question: What is the importance of public‑sector employment and socialization to prosocial motives for participation in and attitudes toward volunteering? Methodologically, the study uses triangulation (combining multiple methods). The first part analyzes cross‑sectional data from the Danish Volunteering Study 2012 using descriptive statistics and logistic regression (a model that estimates the probability of an outcome). The second part examines six qualitative interviews with employed volunteers active in welfare volunteering, recruited via snowball sampling (participants refer new participants). The quantitative analysis shows that employment sector has, at most, a small effect on whether volunteers choose welfare‑based volunteering rather than activity‑based volunteering or volunteering in politics and local communities. Logistic regression supports this, revealing only marginal differences between public and private employees: public employees tend to be active across more volunteering domains, while private employees who volunteer in welfare are more loyal (they are less likely to consider quitting). The qualitative analysis suggests that prosocial values such as compassion and commitment matter, especially when volunteers identify with a particular organization or core set of values; self‑sacrifice is less central. Based on the interviews, four ideal types are proposed that link motives, identification, and volunteers’ actions and views: the conscientious, the idealistic, the pragmatic idealist, and the selective. Finally, the dissertation points to the adoption of private‑sector management principles in the public sector as a main explanation for the counterintuitive finding that public employees are not more involved in welfare volunteering than private employees. Overall, employment sector plays a limited role, whereas values and identification more strongly shape how and why people volunteer.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]

Frivilligt arbejde ; Velfærd ; Public Service Motivation

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter