FRIHEDSBERØVELSE TIL FORHANDLING: En kvalitativ undersøgelse af, hvordan den enkelte oplever at afsone sin straf med fodlænke.
Oversat titel
Confinement for negotiation: A qualitative study on how the individual experiences his sentence by electronic monitoring.
Forfattere
Kristensen, Katrine Brund ; Povlsen, Helene Kaiser
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-08-07
Antal sider
89
Resumé
Dette speciale i kriminologi undersøger, hvordan dømte oplever at afsone deres straf med elektronisk fodlænke i Danmark, en relativt ny alternativ afsoningsform administreret af Kriminalforsorgen for domme op til seks måneder. Ordningen indebærer en aktivitetsplan og krav om bl.a. bolig, beskæftigelse, deltagelse i kriminalitetsforebyggende tiltag samt afholdenhed fra alkohol og stoffer, med fængsling som konsekvens ved brud. Formålet er at belyse den enkeltes erfaringer med afsoning i hjemmet gennem et kvalitativt studie baseret på syv semistrukturerede interviews. Analysen rammesættes af Beckers stemplingsteori, Wacquants begreb om spatial marginalitet, Sarats empiriske forståelse af tid, Goffmans “passing” samt Foucaults magt/modmagt og panoptisme, og data er behandlet med Kvale og Brinkmanns meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Fundene peger på, at ordningen opleves som fleksibel og overvejende positiv, med mulighed for at forhandle og organisere mere frihed under afsoningen; samtidig beskriver informanterne udelukkelse fra tid og sted i dele af hverdagen, hvor aktivitetsplanen begrænser både i tid og sted, mens hjemmet primært begrænser i sted, så det sociale liv føles rumligt snarere end tidsligt indskrænket. Afslutningsvis diskuteres kritisk, om GPS bør indgå i overvågningen.
This criminology thesis examines how convicted individuals experience serving their sentence under electronic monitoring in Denmark, a relatively new alternative to imprisonment administered by the Probation Service for sentences up to six months. The scheme requires an activity plan and conditions such as stable housing, work, participation in crime-prevention programs, and abstinence from alcohol and drugs, with transfer to prison upon non-compliance. The aim is to explore personal experiences of home-based serving through a qualitative study of seven semi-structured interviews. The analysis is framed by Becker’s labeling theory, Wacquant’s concept of spatial marginality, Sarat’s empirical understanding of time, Goffman’s notion of passing, and Foucault’s ideas on power/counter-power and panopticism, with data processed using Kvale and Brinkmann’s sense coding, meaning condensation, and meaning interpretation. Findings indicate that the program is perceived as flexible and generally positive, offering room to negotiate and organize greater freedom during the sentence; at the same time, interviewees describe exclusion from time and place in parts of everyday life, with the activity plan constraining both time and place, while the home primarily constrains place, making social life feel spatially rather than temporally restricted. The thesis concludes with a critical reflection on whether GPS should be incorporated into monitoring.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord