Frigørelsen af støj – en økologisk tilgang til inddragelsen af enhver lyd i musikkulturen
Oversat titel
The Liberation of Noise - an Ecological Approach to the study of the Inclusion of New Sounds in Music Culture
Forfatter
Gunnarsdottir, Kolbrun
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-11-01
Antal sider
73
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan og hvorfor 'støj' fandt vej ind i musikken i begyndelsen af det 20. århundrede. Den forbinder ændringer i hverdagens lydmiljøer og fremkomsten af ny lydteknologi med skift i musikalsk tænkning. Centralt står Luigi Russolos manifest The Art of Noises fra 1913, som opfordrede komponister til at bruge lyde fra hverdagen som svar på en stadig mere larmende, industriel og urban verden. Afhandlingen fokuserer på fire skikkelser, der udvidede, hvad der kunne opfattes som musikalsk lyd: Luigi Russolo, Edgard Varèse, John Cage og Pierre Schaeffer. Deres egne skrifter analyseres sammen med to teoretiske perspektiver: Raymond Murray Schafers beskrivelse af historiske ændringer i lydlandskaber og Eric Clarkes og James J. Gibsons økologiske tilgang til perception. Studiet viser, hvordan opfindelser fra den elektriske æra—telefonen, højttaleren, fonografen og radioen—ændrede, hvordan mennesker hørte og forstod lyd. Disse apparater løsnede lyde fra ét bestemt tid og sted og gjorde det muligt at sende, optage og afspille dem hvor som helst. For komponister åbnede det for at bruge lyde fra det omgivende miljø i deres værker. Med båndoptagerens ankomst i 1930 kunne man ikke blot fange lyde, men også klippe, sammenklæbe og ændre hastigheden, så nye kombinationer og effekter opstod—en tidlig form for det, vi i dag kalder sampling. Set fra et økologisk perspektiv former ændringer i organismers miljø, hvordan de udtrykker sig. Komponister optager lydene omkring sig og spejler dem i musikken, men accepten af nye lyde er gradvis. Det tog generationer for publikum at vænne sig til industriel støj og til orkestrale nyskabelser som større ensembler og dissonante akkorder. Russolo hævdede, at det traditionelle orkester ikke kunne repræsentere en maskinalder, fordi instrumenterne havde begrænsede registre og klangfarver. Den økologiske teori forklarer, hvordan komponister lærte at få øje på nye muligheder i deres omgivelser og forfulgte dem gennem eksperimenter med udstyr, der muliggjorde en 'organisering af lyde'. Afhandlingen afgrænses til at handle om den akustiske omverden (lydlandskaber) og teknologiens rolle i at bringe hverdagens lyde ind i musikken. En fuldere forklaring ville også inddrage forhold som politik, religion, krig, sociale værdier og komponisters livsstil. Mere overordnet kan den økologiske tilgang belyse andre historiske og aktuelle forandringer—herunder nutidens teknologiske vækst—og deres betydning for musik, samfund, kommunikation og forbrugskultur ved at sætte dem ind i deres tids bredere sammenhæng.
This thesis examines how and why 'noise' entered music in the early twentieth century. It connects changes in everyday sound environments and the rise of new audio technologies to shifts in musical thinking. Central to the study is Luigi Russolo’s 1913 manifesto The Art of Noises, which urged composers to make music with sounds from daily life in response to an increasingly noisy, industrial, urban world. The thesis focuses on four figures who expanded what could count as musical sound: Luigi Russolo, Edgard Varèse, John Cage, and Pierre Schaeffer. Their writings are analyzed alongside two theoretical lenses: Raymond Murray Schafer’s account of historical changes in soundscapes, and Eric Clarke and James J. Gibson’s ecological approach to perception. The study shows how inventions of the electrical era—the telephone, loudspeaker, phonograph, and radio—changed how people heard and understood sound. These devices detached sounds from a single time and place, allowing them to be transmitted, recorded, and replayed anywhere. For composers, that opened the door to using sounds from the wider environment in their work. With the arrival of the tape recorder in 1930, they could not only capture sounds but also cut, splice, and change their speed, creating combinations and effects never heard before—an early form of what we now call sampling. From an ecological perspective, changes in an organism’s environment shape how it expresses itself. Composers absorb the sounds around them and reflect them in music, but acceptance of new sounds is gradual. It took generations for audiences to adjust to industrial noise and to orchestral innovations such as larger ensembles and dissonant chords. Russolo argued that the traditional orchestra could not represent a machine-age society because its instruments had limited ranges and timbres. Ecological theory helps explain how composers learned to notice new possibilities in their environment and pursued them through experiments with tools that enabled the 'organization of sounds.' The thesis is limited to the roles of the acoustic environment (soundscapes) and technology in bringing everyday sounds into music. A fuller account would also consider factors such as politics, religion, war, social values, and composers’ lifestyles. More broadly, the ecological approach can illuminate other historical and current changes—including today’s technological expansion—and their effects on music, society, communication, and consumer culture by linking them to the wider context of their time.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord