Fremtidige forpligtelsers ugyldighed med udgangspunkt i det nu ophævede grundbyrdeforbud
Oversat titel
Invalidity of future obligations based on the now repealed rentcharge prohibition
Forfattere
Schliemann, Julie Mørkholt ; Jakobsen, Nikolaj Bo Høgsted
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-05-17
Resumé
Specialet undersøger ugyldighed af fremtidige forpligtelser ved fast ejendom med udgangspunkt i det nu ophævede grundbyrdeforbud i grundbyrdelovens § 7 og anvendelsen af aftalelovens § 36. Fokus er på grundbyrder (periodiske ydelser af økonomisk værdi knyttet til den til enhver tid værende ejer/besidder) samt beslægtede langsigtede rettigheder som køberet, forkøbsret og tilbagekøbsret. Med en retsdogmatisk metode analyseres ordlyd og forarbejder til aftalelovens § 36 og den tidligere § 7, suppleret af retspraksis, for at belyse, om § 36 kan fungere som et effektivt kontrol- og ugyldighedsredskab efter forbuddet er ophævet. Specialet konkluderer, at det er vanskeligt at afgrænse, hvornår en aftale eller dens vilkår kan tilsidesættes som urimelige efter § 36. Om det tidligere forbud fastslås, at det ramte grundbyrder, der pålagde den til enhver tid værende ejer/besidder tilbagevendende ydelser af økonomisk værdi, var ensidige, uopsigelige og uden mulighed for kapitalisering af værdien ved misligholdelse. Der påvises flere væsentlige forskelle mellem § 36 og § 7, og da der ikke foreligger trykt retspraksis om ugyldighed af nye grundbyrder, er retstilstanden efter ophævelsen uklar. Praksis om lignende fremtidige forpligtelser tyder på, at ugyldighed efter § 36 sjældent statueres, og vurderingskriterierne er uklare; overført på nye grundbyrder peger det på en retstilstand, der afviger fra – og kan være mindre restriktiv end – det tidligere forbud. Afslutningsvis peger specialet på, at ophævelsen kan have samfundsmæssige konsekvenser.
This thesis examines the invalidity of future real estate obligations in light of the now repealed rentcharge prohibition in section 7 of the Danish Rentcharge Act and the application of section 36 of the Danish Contracts Act. It focuses on rentcharges (recurring economic obligations tied to the current and future owner/possessor of land) and related long-term rights such as options to purchase, pre-emption rights and reversion rights. Using a legal-dogmatic method, the analysis interprets the wording and legislative history of Contracts Act section 36 and former Rentcharge Act section 7, complemented by case law, to assess whether section 36 can operate as an effective control and invalidity tool after the statutory ban was repealed. The thesis finds that it is difficult to determine when a contract or term can be set aside as unreasonable under section 36. Regarding the former prohibition, it concludes that it covered rentcharges requiring the owner/possessor to perform recurring services of economic value, including future owners, and that such obligations were unilateral, irrevocable, and without an option to capitalize value upon breach. It identifies several essential differences between section 36 and section 7, and notes that, in the absence of published case law on the invalidity of new rentcharges, the current legal position is unclear. Case law on similar future obligations suggests that invalidity under section 36 is hard to establish and the assessment criteria are uncertain; applied to new rentcharges, this points to a legal position that differs from—and may be more lenient than—the former prohibition. The thesis also indicates that the repeal may have societal implications.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]