Frederikstorv - en sociorytmisk fordelingsnøgle

Abstract

I løbet af måneder med vejfarende etnografiske feltstudier kombineret med situerede interviews blev hverdagen for den offentlige brug af Frederikstorv i Aalborg observeret. Ved at anvende fænomenologiske perspektiver på den kropslige oplevelse af deltagende feltobservation blev de mange data indsamlet og præsenteret i detaljer i en fortolkningsfri feltdagbog. De kvalitative data blev analyseret gennem en supplerende teoretisk position af bysociologen Henri Lefebvres rytmanalyse og psykolog James Gibsons teori om opfattelse af affordance. Lefebvre's synspunkt i denne henseende er fokuseret på de triadiske faktorer for rytme - tid, sted og energi - som alle er ikke-materielle, men alligevel observerbare. For fuldt ud at indkapsle omfanget af socialitet påføres Gibsons materialitetsorienterede perceptionskoncept den observerede brug af Frederikstorv og stedets interiør, de offentlige bænke, skraldespandene og andre faciliteter. I overensstemmelse med de empiriske fund viste de kombinerede teoretiske positioner sig at være frugtbare i forståelsen af det komplekse og dynamiske sociale liv på Frederikstorv. Resultaterne giver en overflod af indsigt i, hvordan brugerne af stedet handler om deres hverdag parallelt med hinanden, selv når de har en indlejret konflikt med at dele det offentlige sted. Denne afhandling producerer en mikrostudie af en mangesidig måde at leve sammen på et begrænset offentligt sted. Resultaterne viser en heterogen social fordeling af fælles byinteriør og behov for opmærksomhed på de nærliggende steder. Frederikstorvs sociale liv ligger i og omkring tiden og mangfoldigheden af tid i forhold til sameksisterende steder. At observere Frederikstorv observerer en multietnisk social blandet myretue. Alle har et job eller en aktivitet at gøre. Nogle sammenstød i deres opfattelse af stedet, andre mødes aldrig. Det endelige resultat er en ikke-modstridende diskurskamp om den socialt legitime brug af Frederikstorv. Et højt bevægelsesniveau er repræsenteret i den observerede socialitet af både de individuelle og samfundsorienterede aktiviteter. Den vejfarende feltobservation gav et unikt overblik over informantenes liv og gjorde det muligt at få en nuanceret forståelse af den sensoriske oplevelse af at være på Frederikstorv. Ved at observere stedet på forskellige dage, timer og under forskellige vejrforhold blev den sociale dynamik repræsenteret klædt i alle dets farver. Fra harmoni til kaos. Fra livlig til lydløs.

During months of wayfaring field studies combined with situated interviews, the everyday life of the public use of Frederikstorv in Aalborg was observed. Applying phenomenological perspectives on the bodily experience of participant field observation, the multitude of data was collected and presented in rich detail in an interpretationless field diary. The qualitative data was analysed through a complementary theoretical position of urban sociologist Henri Lefebvre's rhythmanalysis and psychologist James Gibson's theory on perception of affordance. Lefebvre's point of view in this regard is focused on the triadic factors of rhythm - time, place and energy - all of which is nonmaterial but observable nonetheless. To fully encapsulate the extent of sociality Gibson’s material oriented perception concept is inflicted upon the observed use of Frederikstorv and the interior of the place, the public benches, the trash cans and other facilities. In correspondence with the empirical findings, the combined theoretical positions proved fruitful in understanding the complex and dynamic social life at Frederikstorv. The results provide an abundance of insight into how the users of the place go about their everyday life in parallel with each other even when they have an embedded conflict of sharing the public place. This thesis produces a micro case study of a multifaceted way of co-living in a size limited and sparsely decorated public place. The results show a heterogeneous social distribution of shared urban interior, and a need of attention to the nearby locations. The social life of Frederikstorv is situated in and around time and the plurality of time in regards to coexisting places. Observing Frederikstorv is observing an multiethnic social mixed anthill. Everybody has a job or an activity to do. Some clash in their perception of the place, others never meet. The final result is a nonconfrontational discourse battle of the socially legitimate use of Frederikstorv. A high level of movement is represented in the observed sociality of both the individual and community-oriented activities. The wayfaring field observation provided an unique view of the life of the informants, and made it possible to gain a nuanced understanding of the sensory experience of being at Frederikstorv. By observing the place at different days, hours and under different weatherly conditions, the social dynamics was represented dressed in all its colours. From harmony to chaos. From lively to silent.

A master thesis from Aalborg University

Frederikstorv - en sociorytmisk fordelingsnøgle

[Frederikstorv - a socio rhythmic place]