Fra voldtægt ved udnyttelse til voldtægt uden samtykke - en todelt analyse af den tidligere § 216, stk. 1, nr. 2 og den nye samtykkelov
Oversat titel
From Rape by Exploitation to Rape without Consent - A Two-Part Analysis of the Former Section 216(1)(2) and the New Consent-Based Legislation
Forfatter
Bach, Cecilie Stoltze
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Resumé
Specialet undersøger, hvordan den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, der trådte i kraft i 2021, har ændret retstilstanden i forhold til den tidligere straffelov § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led om samleje med en person ude af stand til at modsætte sig. Med retsdogmatisk metode analyseres lovtekst, forarbejder og retspraksis, suppleret af en særskilt gennemgang af samtykkebegrebet. Analysen er todelt: før lovændringen afgrænses, hvilke situationer faldt ind under kravet om fysisk modstandshindring, og efter lovændringen fokuseres på de nykriminaliserede tilfælde, hvor fravær af gyldigt samtykke er det afgørende. Gennem domsanalysen belyses, hvilke sager omfattes af bestemmelserne, hvilke beviser og momenter tillægges vægt, samt grundlag for strafudmåling. Resultaterne viser bl.a., at passivitet og frygt-/choktilstande ikke i sig selv var omfattet før lovændringen, mens gyldigt samtykke nu er det centrale vurderingstema uafhængigt af en bestemt tilstand. Bevispraksis er i vidt omfang uændret med forklaringer som primært bevismiddel, og domstolene udviser efter lovændringen større villighed til domfældelse ved passivitet, hvis tilstrækkelig forsæt foreligger. Strafudmålingen er blevet mere nuanceret og afhængig af konkrete omstændigheder, hvor den tidligere i højere grad fulgte faste udgangspunkter. Samtidig med opretholdelse af bevis- og forsætskrav medfører den udvidede kriminalisering øget fortolkningsusikkerhed i visse passivitetssager.
This thesis examines how the consent-based rape provision that entered into force in 2021 changed the legal position compared to the former Criminal Code section 216(1)(2), second clause, which criminalized intercourse with a person incapable of resisting. Using a legal dogmatic method, it analyzes statutory text, preparatory works, and case law, alongside a dedicated discussion of the concept of consent. The analysis is in two parts: before the amendment, it delineates which situations fell under the requirement of physical inability to resist; after the amendment, it focuses on newly criminalized cases where the decisive factor is the absence of valid consent. Through case analyses, the thesis identifies which matters fall within the scope of the provisions, what evidence and elements are emphasized, and the bases for sentencing. Findings include that passivity and fear-/shock-based states were not in themselves covered before the change, whereas valid consent is now the central criterion regardless of a particular state. Evidentiary practice remains largely unchanged, with testimony as the primary evidence, and post-amendment case law shows greater willingness to convict in situations of passivity where the requisite intent is present. Sentencing has become more nuanced and more dependent on case-specific circumstances, whereas earlier it more closely followed fixed starting points. While evidentiary and intent requirements are upheld, the expanded criminalization increases interpretative uncertainty in some cases involving passivity.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]