Fortsat drift i to verdener - hvordan ISA 570 (revised) påvirker revisors arbejde og kreditgivernes forventninger
Oversat titel
Going concern in two worlds - How ISA 570 (Revised) affects the auditor's work and the expectations of credit providers
Forfattere
Eiersted, Casper Bisgaard ; Sørensen, Morten Busk
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan den reviderede revisionsstandard ISA 570 (revised 2024) om forudsætningen om fortsat drift påvirker både revisorernes arbejde og kreditgivernes forventninger. Udgangspunktet er, at fortsat drift er et centralt regnskabsprincip, som har stor betydning for værdiansættelsen af aktiver og forpligtelser samt for regnskabsbrugernes tillid. IAASB’s opdatering af ISA 570 skal afspejle et mere usikkert makroøkonomisk miljø med flere konkurser og øget efterspørgsel efter gennemsigtighed, hvilket medfører nye krav til ledelse og revisor, herunder ændret vurderingsperiode for fortsat drift, et obligatorisk afsnit om fortsat drift i revisionspåtegningen og inddragelse af ikke‑finansielle risikofaktorer. Specialet anvender et kvalitativt casestudie med seks semistrukturerede interviews, hvor tre statsautoriserede revisorer og tre bankrådgivere belyser, hvordan de forstår og anvender ISA 570 (revised 2024) i praksis. Interviewene analyseres hermeneutisk ved hjælp af sammenlignende og tematisk analyse med fokus på ansvar for vurderingen af fortsat drift, praktisk arbejde med vurderingen, rapportering og centrale ændringer i standarden. Resultaterne viser, at revisorerne oplever en markant øget arbejdsbyrde og er skeptiske over for, om standardens ændringer skaber tilsvarende merværdi, mens bankrådgiverne kun i begrænset omfang ændrer deres kreditvurdering, da de primært baserer sig på egne analyser, men dog ser flere af de tilsigtede fordele ved standarden end revisorerne. Overordnet tyder konklusionerne på, at ISA 570 (revised 2024) kun i begrænset grad ændrer kreditgivernes brug af revisionspåtegningen, men potentielt kan bidrage til at reducere forventningskløften mellem revisor og regnskabsbrugere gennem mere struktureret rapportering om fortsat drift.
This thesis examines how the revised auditing standard ISA 570 (revised 2024) on the going concern assumption affects both auditors’ work and lenders’ expectations. The starting point is that going concern is a fundamental accounting principle with major implications for the valuation of assets and liabilities and for users’ trust in financial statements. IAASB’s update of ISA 570 is intended to reflect a more uncertain macroeconomic environment with more bankruptcies and increased demand for transparency, leading to new requirements for management and auditors, including a changed assessment period for going concern, a mandatory going concern section in the auditor’s report and the inclusion of non‑financial risk factors. The thesis applies a qualitative case study design with six semi‑structured interviews, where three state‑authorized auditors and three bank advisors provide insight into how ISA 570 (revised 2024) is understood and applied in practice. The interviews are analyzed within a hermeneutic framework using comparative and thematic analysis, focusing on responsibility for the going concern assessment, practical work with the assessment, reporting, and key changes in the standard. The findings indicate that auditors experience a significantly increased workload and are skeptical about whether the changes deliver proportional benefits, whereas bank advisors only moderately adjust their credit assessments, as they rely heavily on their own analyses, but they do recognize more of the intended benefits of the revised standard than the auditors. Overall, the conclusions suggest that ISA 570 (revised 2024) only modestly changes how lenders use the audit report, but may help narrow the audit expectation gap by promoting more structured and explicit reporting on going concern.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]