Fortællinger om kriminalitet og uddannelse
Forfattere
Jensen, Anne-Sofie Damsbo ; Hentze, Marna Ingeborg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-08-01
Antal sider
135
Resumé
Specialet undersøger, hvordan unge med en kriminel fortid forstår og bruger uddannelse som vej ud af kriminalitet, og hvordan professionelle rammer og praksisser påvirker denne overgang. Med en kvalitativ tilgang bygger undersøgelsen på interview med fire unge i bevægelse fra kriminalitet til uddannelse samt med ledere fra to kommuner og medarbejdere fra to uddannelsestilbud for unge lovovertrædere og tidligere dømte. Teoretisk hentes inspiration i poststrukturalisme med fokus på sprog og positionering, herunder Foucaults begreber om magt, subjektivitet, gouvernementalitet, selvteknologier og dispositifs, samt Biestas arbejde med uddannelsesformål og uddannelsespolitiske tendenser. Analysen peger på, at de unge indlejres i institutionelle magtrelationer, og at udviklingen af selvet formes af normer og styringsrammer, der sætter rammen for, hvordan de kan handle og lede sig selv. Samtidig viser materialet spændinger mellem aktørers forståelser af uddannelse: Kommunale ledere orienterer sig mod markeds- og driftslogikker, mens uddannelsesstederne anlægger mere pædagogiske tilgange og prioriterer fx mental trivsel før uddannelseskrav. Trods forskelle er der bred enighed om, at uddannelse er central og ofte opfattes som den bedste vej væk fra kriminalitet. Forskellige rationaler påvirker samarbejdet mellem aktørerne og dermed de unges forløb, hvilket peger på behov for nye løsninger samt øget opmærksomhed på sociale relationer og sprogets betydning.
This thesis examines how young people with criminal histories understand and use education as a pathway out of crime, and how professional frameworks and practices shape this transition. Using a qualitative design, it draws on interviews with four young people moving from crime into education as well as with managers from two municipalities and staff from two educational programs for young offenders and ex‑offenders. The study is inspired by poststructuralism with an emphasis on language and positioning, engaging Foucault’s ideas on power, subject formation, governmentality, technologies of the self and dispositifs, alongside Biesta’s work on educational purposes and policy trends. Findings indicate that the young participants are embedded in institutional power relations, and that self‑development is shaped by norms and governing arrangements that structure how they can act and self‑manage. The material also reveals tensions between actors’ views of education: municipal managers tend to prioritize market and organizational logics, while educational practitioners adopt more pedagogical approaches, for example addressing mental well‑being before educational demands. Despite these differences, all parties view education as crucial and often the most viable route away from crime. Divergent rationales affect cross‑sector collaboration and young people’s trajectories, underscoring a need for new solutions and greater attention to social relationships and the power of language.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]