Fortællinger i pædagogisk praksis - En empirisk undersøgelse af en familieskoles integration af narrative metoder
Oversat titel
Narratives in pedagogical practice - An empirical study of the implementation of narrative methods in a family school
Forfattere
Nielsen, Nicla Kathrine Kirkegaard ; Steenberg, Hannah Jedig
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-29
Antal sider
108
Resumé
Denne kandidatafhandling undersøger, hvordan narrativ teori og metode bliver integreret og brugt i en dansk familieskole inspireret af Marlborough-modellen. Narrativt arbejde forstås her som de historier, mennesker fortæller om sig selv og hinanden, og hvordan disse historier former identitet og handlemuligheder. Studiet er et kvalitativt casestudie baseret på én dags observationer og lydoptagelser. Fokus var på to familier, både i strukturerede fælles samlinger med de fire tilstedeværende familier og i mere ustrukturerede forløb med den enkelte familie. Ud fra materialet blev ni konkrete episoder udvalgt, transskriberet og analyseret. De blev samlet i tre temaer: skole-hjem-samarbejde, sproglige svar og inddragelse samt balancering af fortællinger (hvordan forskellige historier om familien får plads). Analysen ser på, hvordan fortællinger bliver skabt og forhandlet i samspillet som led i identitetsarbejdet, og hvordan fortællinger placerer mennesker i bestemte roller (subjektpositioner), der kan begrænse eller åbne nye muligheder. Arbejdet er særligt inspireret af Michael White og anden narrativ teori. Resultaterne peger på, at medarbejderne er opmærksomme på narrativ tænkning, og at flere praksisser kan forstås som forbundet med konkrete narrative metoder. Der ses en tydelig indsats for at støtte konstruktionen af positive fortællinger om familiemedlemmer. Samtidig synes praksis primært at fokusere på forældrenes fortællinger, mens børnenes deltagelse i fortælling og i at sætte egne mål er begrænset. Det er en af flere spændinger i det pædagogiske arbejde. Analysen fremhæver også dilemmaer mellem en terapeutisk kontekst og en pædagogisk skolesammenhæng samt udfordringer ved en eklektisk praksis, hvor forskellige tilgange blandes. Der diskuteres både potentialer og faldgruber ved at integrere narrativ teori og metode i skolen. Et centralt spændingsfelt er skolens opgave med at danne og forme børn i overensstemmelse med generelle normative diskurser over for det narrative perspektivs stræben efter neutralitet og efter at følge den enkeltes ønsker for udvikling. På trods af disse spændinger vurderes der at være stor værdi i at arbejde videre med narrativ pædagogik i både familieskolen og skolesystemet. Det kræver, at medarbejderne aktivt identificerer, reflekterer over og handler på de nævnte dilemmaer i tråd med teorien. Særligt er det vigtigt, at de er bevidste om deres magtposition og hjælper den enkelte med at blive opmærksom på normative diskurser og deres indflydelse på liv og fortællinger. Derudover bør opmærksomheden rettes mindre mod forestillinger om, hvad et barn bør blive til, og mere mod barnets egne historier samt de intentioner, værdier og ønsker om personlig udvikling, der udtrykkes i dem.
This master's thesis examines how narrative theory and methods are integrated and used in a Danish family school inspired by the Marlborough model. Narrative work here refers to the stories people tell about themselves and others, and how these stories shape identity and possibilities for action. The study is a qualitative case study based on one day of observations and audio recordings. It focused on two families, both during structured group sessions with the four families present and during more unstructured work with each individual family. From the material, nine concrete episodes were selected, transcribed, and analyzed. These were grouped into three themes: home–school cooperation, linguistic response and involvement, and balancing of stories (how different stories about the family are given space). The analysis looks at how narratives are created and negotiated in interaction as part of identity work, and how narratives position people in certain roles (subject positions) that can either constrain or open up new options. The work is especially inspired by Michael White and other narrative theory. Findings indicate that staff are attentive to narrative thinking, and several practices can be interpreted as linked to specific narrative methods. There is a clear effort to support the construction of positive stories about family members. At the same time, practice appears to focus mainly on parents’ narratives, while children’s participation in storytelling and in setting their own goals is limited. This is one of several tensions in the pedagogical work. The analysis also highlights dilemmas between a therapeutic context and a school-based pedagogical context, as well as challenges tied to eclectic practice, where different approaches are mixed. The thesis discusses both the potential and the pitfalls of integrating narrative theory and methods into the school system. A key tension lies between the school’s aim to educate and shape children according to general normative discourses and the narrative perspective’s aim to remain neutral and follow the individual’s wishes for development. Despite these tensions, there is considerable potential in further integrating narrative pedagogy in both the family school and the wider school system. This requires staff to actively identify, reflect on, and act on the dilemmas in line with the theory. In particular, they should be aware of their position of power and help individuals notice normative discourses and how these influence their lives and narratives. They should also focus less on preconceived ideas about what a child should become, and more on the child’s own stories and the intentions, values, and wishes for growth expressed in them.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord