Forsøgsundervisning i den danske gymnasieskole
Oversat titel
Experimental teaching in danish high school
Forfatter
Mikkelsen, Thomas Enslev
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-29
Antal sider
49
Resumé
Specialet undersøger forsøgsundervisning i den danske gymnasieskole i perioden 1970–1981 og belyser, hvordan forsøg blev tænkt, igangsat og forvaltet i en reformtid præget af 1969-betænkningen og den lille gymnasiereform i 1971. Med udgangspunkt i Christian Larsens skelnen mellem to former for forsøg – dels lærerinitierede try‑og‑fejl‑varianten, dels systematisk planlagte forløb – analyserer studiet de mekanismer, der virker før, under og efter forsøg. Metodisk bygger arbejdet på en historisk kvalitativ tilgang med dokumentstudier og kildekritik, suppleret af casestudiemetodik (induktiv udforskning af feltet efterfulgt af en deduktiv analyse af en konkret sag, herunder Rungsted Statsskole). Analysen af samtidens debat og sagsbehandling viser, at forsøg ofte udsprang af læreres initiativ, men var indlejret i et større politisk og organisatorisk spil, hvor ansøgninger indgik i trepartsforløb og hvor både Direktoratet og GL’s udvalg søgte at påvirke forsøgstyper. Økonomi, tid og planlægning fremstår som centrale udfordringer: det er ressourcekrævende at søge, gennemføre og evaluere, men erfaringerne vurderes som udbytterige. Overordnet peger studiet på, at forsøgsundervisning fungerede som et vigtigt udviklingsredskab for gymnasiet, formet af mange aktører og samtidige forandringsprocesser.
This thesis examines experimental teaching in the Danish upper‑secondary school system from 1970 to 1981, focusing on how experiments were conceived, initiated, and governed during a reform era shaped by the 1969 policy document and the 1971 “small reform.” Following Christian Larsen’s distinction between two types of experiments—teacher‑driven trial‑and‑error variants and systematically planned designs—the study analyzes mechanisms operating before, during, and after experiments. Methodologically, it applies a historical qualitative approach with document analysis and source criticism, combined with case study methodology (an inductive scan of the field followed by a deductive analysis of a specific case, including Rungsted Statsskole). The analysis of contemporary debates and procedural practices shows that experiments were often initiated by teachers but embedded in wider political and organizational dynamics: applications typically involved three‑party processes, and both the Directorate and GL’s committees sought to steer the types of trials undertaken. Time, funding, and planning emerged as key challenges—applications, implementation, and evaluation were resource‑intensive yet perceived as worthwhile. Overall, the study indicates that experimental teaching served as an important instrument for developing the high school sector, shaped by multiple actors and concurrent change processes.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord