Forlænget sorgforstyrrelse - Som Et Udtryk For Administreret Lidelse
Oversat titel
Prolonged grief disorder - as an expression of managing suffering
Forfatter
Malling, Anders Ebbestrup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-08
Antal sider
41
Abstract
Med udgangspunkt i antagelsen om, at mennesker er meningssøgene, bruger specialet retroduktion—at ræsonnere baglæns fra det observerede til mulige bagvedliggende mekanismer—til at undersøge, hvilke kræfter der former ICD-11-kategorien prolonged grief disorder (PGD), Verdenssundhedsorganisationens klassifikation af usædvanligt vedvarende sorg. Specialet argumenterer for, at i takt med at de store fortællinger og religiøse forklaringer (teodicéer) mister indflydelse (beskrevet af bl.a. Weber og Dufour), søger mennesker alternative forklaringsrammer på lidelse (Wilkinson). Med inspiration fra Bauman foreslås, at det moderne individ håndterer bevidstheden om dødelighed ved at opdele den i mindre, forklarlige stykker; i den proces tilbyder medicinske kategorier færdige begreber og skabeloner til at forstå tab. Meningsdannelse bliver dermed samskabt mellem det officielle medicinske sprog og menneskers levede erfaringer og danner et diagnostisk lidelsessprog. Dette medikaliserede sprog fortrænger andre kulturelle og religiøse måder at tale om lidelse på og fører til det, forfatteren kalder administration af lidelse—et forsøg på at styre, klassificere og reducere lidelse. Inden for denne administrative forståelse konkluderes det, at PGD er en forestillet tilføjelse, der passer ind under og understøtter sådanne måder at organisere lidelse på.
Starting from the idea that humans seek meaning, this thesis uses retroduction—reasoning back from what we observe to possible underlying mechanisms—to examine what shapes the ICD-11 category prolonged grief disorder (PGD), the World Health Organization’s classification of unusually persistent grief. It argues that as grand narratives and religious explanations (theodicies) lose influence (as discussed by thinkers such as Weber and Dufour), people look for alternative frames for explaining suffering (Wilkinson). Following Bauman, the thesis suggests that modern individuals cope with awareness of mortality by breaking it into smaller, explainable parts; in that process, medical categories offer ready-made terms and scripts for making sense of loss. Meaning is then co-produced between official medical language and lived experience, forming a diagnostic language of suffering. This medicalized vocabulary tends to displace other cultural or religious ways of speaking about suffering and leads to what the author calls the administration of suffering—an effort to manage, classify, and reduce suffering. Within this administrative outlook, the thesis concludes, PGD is an imagined addition that fits beneath and supports these ways of organizing suffering.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]