Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018 i et forandringsperspektiv - En adressering af social ulighed i dårlig mental sund-hed og forebyggelsen heraf: En adressering af social ulighed i dårlig mental sund-hed og forebyggelsen heraf
Oversat titel
Forebyggelsespakke - Mental Sundhed 2018 in a changing perspective - Addressing social inequality in poor mental health and its abilities for prevention: Addressing social inequality in poor mental health and its abilities for prevention
Forfattere
Cordes, Simon ; Petersen, Line Ohrt ; Pedersen, Simone Maria Krüger
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-06-06
Antal sider
123
Abstract
Baggrund: Dårlig mental sundhed er stigende i Danmark og rammer skævt på tværs af befolkningsgrupper. Det har både samfundsmæssige og personlige konsekvenser. Siden Sundhedsstyrelsen udgav Forebyggelsespakke – Mental Sundhed i 2012 har emnet haft særlig opmærksomhed, men den sociale ulighed i dårlig mental sundhed er fortsat stigende. En mulig forklaring er, at ulighedens årsager er komplekse. Derfor er det vigtigt, at den nyere Forebyggelsespakke – Mental Sundhed 2018 (FMS18) tager højde for denne kompleksitet. Formål: Specialet har tre mål: 1) at indsamle eksisterende viden om, hvordan social ulighed i dårlig mental sundhed kan forebygges, 2) at undersøge, hvordan FMS18 definerer og adresserer social ulighed i dårlig mental sundhed, og hvordan den rådgiver kommunerne, og 3) at bruge denne viden til at foreslå forbedringer af FMS18. Metode: Tre metoder blev anvendt samlet: En systematisk litteratursøgning for at finde evidens om forebyggelse af social ulighed i dårlig mental sundhed; en kvalitativ dokumentanalyse af FMS18 for at belyse dens forståelsesramme samt menneske- og sundhedssyn; og semistrukturerede interviews med informanter fra to kommuner for at få indblik i kommunernes brug af og erfaringer med FMS18. Resultater: FMS18 bygger overordnet på et stærkt sundhedscentreret syn på dårlig mental sundhed og anbefaler primært individrettede indsatser. Desuden er definitionen af dårlig mental sundhed uklar, og social ulighed forstås snævert og dikotomisk. Kommunernes erfaringer afspejler dette med begrebsforvirring og en generel vægt på individrettede tiltag. Litteraturen peger samtidig på, at politiske domæner former, hvordan mental sundhed defineres, og at forebyggelse af social ulighed kræver indsatser på både distale (overordnede, samfundsmæssige) og proksimale (nære, umiddelbare) faktorer. Konklusion: Sundhedsstyrelsens håndtering af social ulighed i dårlig mental sundhed i FMS18 mangler klare definitioner af både social ulighed og dårlig mental sundhed, bygger på et overordnet sundhedsfundamentalistisk perspektiv, anbefaler overvejende individrettede tiltag på individuelle, sociale og strukturelle niveauer og mangler anbefalinger om rekruttering og utilsigtede konsekvenser. Dette genfindes i kommunernes beskrivelser af deres forebyggelsesarbejde. Der er derfor et forandringspotentiale: FMS18 bør tydeliggøre definitioner, adressere de mest distale niveauer og eksplicitere, hvilken rolle Sundhedsstyrelsen ønsker at have i kommunernes forebyggelse.
Background: Poor mental health is increasing in Denmark and is unevenly distributed across population groups, with both societal and personal consequences. Since the Danish Health Authority published the Prevention Package – Mental Health in 2012, the topic has received special attention, yet social inequality in poor mental health continues to rise. One reason may be the complexity of the underlying causes. It is therefore important that the newer Prevention Package – Mental Health 2018 (FMS18) accounts for this complexity. Purpose: The thesis has three aims: 1) to identify existing evidence on how to prevent social inequality in poor mental health, 2) to examine how FMS18 defines and addresses social inequality in poor mental health and how it guides municipalities, and 3) to use this knowledge to propose improvements to FMS18. Methods: Three methods were used together: a systematic literature search to identify evidence on preventing social inequality in poor mental health; a qualitative document analysis of FMS18 to examine its conceptual framework and its views on people and health; and semi-structured interviews with informants from two municipalities to understand how municipalities use and experience FMS18. Results: FMS18 adopts a strongly health-centered view of poor mental health and mainly recommends individual-focused initiatives. It also contains an unclear definition of poor mental health and a narrow, dichotomous understanding of social inequality. Municipal experiences reflect this, showing conceptual confusion and an overall emphasis on individual measures. The literature indicates that political domains shape how mental health is defined, and that preventing social inequality requires action on both distal (broad, upstream societal) and proximal (immediate, close-to-person) factors. Conclusion: The Health Authority’s approach to social inequality in poor mental health in FMS18 lacks clear definitions of both social inequality and poor mental health, rests on an overall health-fundamentalist perspective, mainly recommends individual-focused measures at individual, social, and structural levels, and lacks recommendations on recruitment and unintended consequences. These positions are echoed in municipalities’ descriptions of their prevention work. There is thus potential for change: FMS18 should clarify definitions, address the most distal levels, and make explicit the role the Health Authority intends to play in municipal prevention.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord