Forandringskompasset: Et kvalitativt studie af Forandringskompasset i praksis på børne- og ungeområdet i Københavns Kommunes socialforvaltning
Forfatter
Holst, Rikke Liv Sahl
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-08-13
Abstract
Forandringskompasset er et redskab, som Københavns Kommune tog i brug i 2011 som svar på øgede krav om at dokumentere resultater i socialt arbejde. Socialrådgivere i socialforvaltningen skal hver sjette måned vurdere borgeres udvikling på en skala fra 1 til 10 inden for ti forskellige områder. Tanken er både at hjælpe den enkelte socialrådgiver med at følge borgerens udvikling og at skabe ledelsesinformation på tværs af institutioner gennem aggregerede data. Dette speciale undersøger, hvordan socialrådgivere i børneområdet bruger Forandringskompasset, og hvordan redskabet påvirker socialt arbejde i Københavns Kommune. Undersøgelsen bygger på kvalitative observationer af hverdagsarbejde i fire institutioner samt interviews med socialrådgivere. Det teoretiske perspektiv henter inspiration fra studier af ansvarlighed (accountability) i moderne velfærdsstater og fra Michel Foucaults tænkning om magt og styring. Første del analyserer, hvordan tallene bliver til, og hvordan registreringen foregår. Flere, til tider modstridende, hensyn påvirker udfyldelsen, hvilket udfordrer idéen om tal som neutral evidens for borgeres udvikling. Der er derfor risiko for, at ledelsesinformation baseret på de samlede tal kan blive misvisende. Samtidig reducerer tal opgavens kompleksitet på en måde, som mange socialrådgivere oplever som ikke brugbar og til tider meningsløs. Når kompasset udfyldes sammen med et andet redskab, 'Udviklingsplanen', kan det dog give et fælles fagligt fokus og en retning i arbejdet. Anvendelsen af it til registrering kan desuden skubbe fokus over mod adfærd og beskrivelser af handlinger frem for forklaringer af, hvorfor de sker. Anden del ser på, hvordan relationerne mellem socialrådgivere, børn og forældre påvirkes. Videregivelse af kompassets tal til klienter er ofte vanskelig og kan møde modstand, hvilket rejser spørgsmålet om, hvilke former for ansvarlighed der er mest nyttige i praksis. I sidste del undersøges, hvordan data kan blive til ledelsesinformation. Socialrådgiverne udtrykker betydelig usikkerhed om, hvordan informationen vil blive produceret og anvendt i beslutninger. Denne usikkerhed rummer en risiko for præstationsangst og strategisk brug af Forandringskompasset. Overordnet kan redskabet give et fælles fagligt sigte, men en stærk talstyring risikerer at forenkle komplekst arbejde og skabe utilsigtede effekter.
The Compass of Change (Forandringskompasset) is a tool introduced in 2011 by the City of Copenhagen in response to growing demands to document outcomes in social work. Social workers in the social services must rate clients on a 1–10 scale across ten areas every six months. The aim is twofold: to help practitioners track individual progress and to produce aggregated data that can serve as management information across institutions. This thesis examines how social workers in child welfare services use the Compass of Change and how the tool shapes social work in Copenhagen. The study is based on qualitative observations of everyday practice in four institutions and interviews with social workers. The theoretical lens draws on research on accountability in modern welfare states and on ideas about power and governance inspired by Michel Foucault. The first part analyzes how the numbers are produced and how data entry happens. Multiple, sometimes competing, considerations affect how the tool is filled out, which challenges the idea that numbers are neutral evidence of client development. There is a risk that management information based on aggregated scores can be misleading. Using numbers also reduces complexity in ways many practitioners find not useful and sometimes meaningless. However, completing the Compass alongside another tool, the 'development plan', can foster a shared professional focus and direction. The use of information and communication technology to record data can further shift attention toward observable behavior and descriptions of actions rather than explanations of why they occur. The second part looks at how relationships between social workers, children, and parents are affected. Sharing Compass scores with clients is often difficult and can provoke resistance, raising questions about which forms of accountability are most useful in practice. The final part explores how data may be turned into management information. Social workers express significant uncertainty about how such information will be produced and used in decision-making. This uncertainty creates a risk of performance anxiety and strategic use of the Compass of Change. Overall, the tool can support a shared professional orientation, but heavy reliance on numbers risks oversimplifying complex work and creating unintended effects.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord