Forandringsbarrierer ved implementering af datainformeret læringsledelse: En kvalitativ undersøgelse af ledere og læreres meningstillæggelse i en dansk skolekontekst
Oversat titel
Transformation barrier by implementation of the School Effectiveness Framework
Forfattere
Rasmussen, Michael Kondrup ; Motzkus, Mikkel Vinther
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-31
Antal sider
88
Resumé
Dette speciale undersøger, hvilke forandringsbarrierer der opstår, når datainformeret læringsledelse implementeres i en dansk skolekontekst. Med udgangspunkt i et kvalitativt casestudie på en dansk privatskole og en praksisteoretisk tilgang analyseres, hvordan skoleledelse og lærere tillægger mening til de nye aktiviteter, som læringsledelse fordrer, herunder øget ledelsesinvolvering i undervisningen og mere systematisk kollegialt samarbejde. Empirisk bygger studiet på semistrukturerede interviews, deltagerobservationer og mikrointerviews. Analysen belyser, at centrale barrierer er forankret i læreres praktiske traditioner og en individualiseret undervisningskultur, som står i spænd med den samarbejdsorienterede praksis og den amerikansk inspirerede curriculum-tænkning, læringsledelse er født ud af, i en nordisk didaktisk tradition. For en del lærere, især erfarne, opleves videndeling og nye metoder som mindre meningsfulde, ligesom tidspres og manglende organisatoriske rammer hæmmer samarbejde og marginaliserer de nye tiltag, hvilket begrænser den organisatoriske læring. Specialet afslutter med pragmatiske anbefalinger til ledelsen om at etablere beskyttede tidsrammer, understøtte fremvækst af praksisfællesskaber og acceptere, at nogle lærere midlertidigt kan stå uden for processen for at undgå modstand. Forandringen bør forstås som en langsigtet, bottom-up proces, der løbende forankres gennem nye fællesskaber i takt med personaleudskiftning.
This thesis examines the barriers that arise when implementing data-informed learning leadership in a Danish school context. Based on a qualitative case study at a Danish private school and a practice-theoretical approach, it analyzes how school leaders and teachers attribute meaning to the new activities required by learning leadership, including increased managerial involvement in teaching and more systematic peer collaboration. Empirically, the study draws on semi-structured interviews, participant observations, and micro-interviews. The analysis shows that key barriers are rooted in teachers’ practical traditions and an individualized teaching culture, which sit uneasily with the collaborative practices and American-inspired curriculum thinking underpinning the framework within a Nordic didactic tradition. For some teachers, especially experienced ones, knowledge sharing and new methods appear less meaningful, while time pressure and a lack of organizational structures hinder collaboration and marginalize the new practices, limiting organizational learning. The thesis concludes with pragmatic recommendations for school leadership to provide protected time, support the growth of communities of practice, and allow some teachers to temporarily opt out to avoid resistance. Change should be viewed as a long-term, bottom-up process, gradually anchored through emerging communities alongside staff turnover.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord