Forældreskab i relation til børns fritidsaktiviteter: En undersøgelse af forældreperspektivet på børns fritidsaktiviteter i lyset af samspillet mellem civilsamfundet, velfærdsstaten og borgerskab

Parenthood in relation to children's leisure activities

Meier, Josephine Hugo ; Jensen, Folke Østergård

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2023

2023-05-30

90

Specialet undersøger, hvordan forældre – med fokus på mødre – forstår og forvalter forældreskabet i relation til børns organiserede fritidsaktiviteter, og hvordan disse forståelser præges af normer og diskurser i samspillet mellem civilsamfund og velfærdsstat i en senmoderne kontekst. Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt gennemførtes kvalitative interviews med 10 mødre, herunder to små fokusgruppeinterviews og seks narrative interviews, understøttet af en interviewguide og efterfulgt af tematisk analyse. Teoretisk henter studiet inspiration hos Michel Foucault (bl.a. governmentality og diskurs) og Judith Butler (performativitet og sprogets magt). Analysen viser, at organiserede fritidsaktiviteter fungerer som styringsteknologier, der bidrager til dominerende forventninger til forældreskab. Informanterne konstruerer og anvender forskellige forældretyper (fx relateret til social klasse, demografi og ressourcer) til at positionere sig selv og andre, og de performer forældreskab gennem bl.a. tidsstyring, status via børns aktiviteter og kønnede strukturer. På trods af mange perspektiver samler fortællingerne sig om et ideal om det “gode” forældreskab. Studiet reflekterer over den relativt homogene informantgruppe (kun mødre) og overvejer betydningen af at inkludere fædre eller forældre uden børn i organiseret fritid, samt relaterer fund til initiativet “Plads til Alle”. Overordnet peger resultaterne på en gensidig relation, hvor samfundsudvikling, diskurser og normative forståelser både former og formes af forældreskab i relation til børns fritidsaktiviteter.

This thesis examines how parents—focusing on mothers—understand and enact parenthood in relation to children’s organized leisure activities, and how these understandings are shaped by norms and discourses within the interplay of civil society and the welfare state in late modernity. Grounded in a social constructivist approach, the study conducted qualitative interviews with 10 mothers, including two small focus group interviews and six narrative interviews guided by an interview protocol, followed by thematic analysis. Theoretically, it draws on Michel Foucault (e.g., governmentality and discourse) and Judith Butler (performativity and the power of language). The analysis shows that organized leisure operates as a governing technology that contributes to dominant expectations about parenthood. Informants construct and use various “parent types” (e.g., linked to social class, demographics, and resources) to position themselves and others, and they perform parenthood through time management, status claimed via children’s activities, and gendered structures. Despite multiple perspectives, the narratives converge on an overarching ideal of “good” parenthood. The study reflects on the homogeneity of the informant group (all mothers) and considers the potential implications of including fathers or parents without children in organized leisure, and it relates the findings to the social initiative “Plads til Alle.” Overall, the results point to a reciprocal relationship in which social change, discourses, and normative understandings both shape and are shaped by parenthood in relation to children’s leisure activities.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter