AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Folkekirkens sorggrupper som forebyggende indsats i rehabilitation af sorgramte borgere

Oversat titel

Griefsharing groups of the Church of Denmark as a preventive effort in the rehabilitation of bereavers

Forfatter

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2018

Afleveret

Antal sider

67

Abstract

Dette speciale undersøger, hvilken rolle Folkekirken kan spille i forebyggelsen af PGD (prolonged grief disorder), dvs. langvarig og belastende sorg. Fokus er på de griefshare-/sorggrupper, som kirken tilbyder, og på de sociale konsekvenser af, at WHO anerkender PGD som diagnose. Undersøgelsen bygger på en dokumentanalyse af relevante kilder, identificeret via sneboldmetoden (flere kilder findes gennem henvisninger), samt ét semistruktureret ekspertinterview med en præst om nyere udviklinger i griefshare-grupperne. L. Yardleys kvalitetskriterier bruges til at styrke troværdighed og pålidelighed, og socialkonstruktivisme er den videnskabsteoretiske ramme for at forstå, hvordan sorg formes socialt. Analysen af en forskningsrapport med tætte bånd til griefshare-miljøet belyser det psykologiske teorigrundlag, som kirken læner sig op ad. Overordnet opleves det diakonale socialarbejde i griefshare-grupperne som positivt af både ledere og deltagere, men der er plads til forbedring: Den teologiske tilgang kan utilsigtet udelukke visse sociale grupper og religiøse segmenter. Sundhedsstyrelsen forventer desuden, at kirken hjælper med at identificere deltagere med tegn på patologisk sorg, men analysen viser, at gruppelederne mangler relevant, formel psykologisk kompetence – selv om de kan tilbyde åndelig og eksistentiel støtte.

This thesis examines the role of the Church of Denmark in preventing PGD (prolonged grief disorder), meaning long-lasting, intense grief that disrupts life. It focuses on church-run griefshare groups and on the social implications of WHO’s acknowledgement of PGD. The qualitative study draws on a documentary analysis of relevant sources, identified via snowball sampling (finding further materials through referrals), and one semi-structured expert interview with a pastor about recent developments in the griefshare groups. L. Yardley’s criteria for qualitative rigor strengthen validity and reliability, and social constructivism serves as the theoretical lens for understanding how grief is shaped socially. An analysis of a research report by authors closely connected to the griefshare environment examines the psychological theory base the church relies on. Overall, the diaconal social work in the griefshare groups is experienced as positive by leaders and participants, but there is room for improvement: The theological approach can unintentionally exclude certain social groups and religious segments. The Danish Health Authority also expects the church to help identify participants with symptoms of pathological grief, yet the analysis indicates that group leaders lack relevant, formal psychological qualifications—even though they can offer spiritual and existential support.

[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]