Flypassagerens ret til kompensation ved aflysninger efter forordning 261/2004 set i lyset af Covid-19-pandemiens udvikling
Oversat titel
Air passengers' right to compensation in case of cancellations under Regulation 261/2004 in the light of the development of the Covid-19 pandemic
Forfatter
Krogsgaard, Line
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Resumé
Specialet undersøger flypassagerers ret til kompensation ved aflysninger efter forordning (EF) nr. 261/2004 i lyset af Covid-19-pandemien, med særligt fokus på undtagelsen i artikel 5, stk. 3, om usædvanlige omstændigheder. Med en retsdogmatisk tilgang analyseres forordningens ordlyd og formål, relevant EU-praksis og Kommissionens vejledninger. Analysen er struktureret i tre trin: for det første afgrænses forordningens territoriale og materielle anvendelsesområde; for det andet gennemgås aflysningsbegrebet, bevisbyrden og passagerens kompensationsret efter artikel 5, stk. 1, litra c, og artikel 7; for det tredje vurderes undtagelserne i artikel 5, stk. 1, litra c, nr. i-iii, (rettidig underretning) og artikel 5, stk. 3, (usædvanlige omstændigheder). Pandemien opdeles i to perioder – den akutte forårsfase 2020 og den efterfølgende sommer/efterår 2020 – for at belyse tidsmæssige forskelle i vurderingen. Overordnet følger, at passageren har ret til kompensation ved aflysning, også ved Covid-19-relaterede aflysninger, medmindre flyselskabet godtgør, at de kumulative betingelser i artikel 5, stk. 3, er opfyldt: hændelsen er ikke iboende luftfartsselskabets normale drift, ligger uden for selskabets faktiske kontrol, aflysningen er en direkte følge af Covid-19, og følgerne kunne ikke være undgået trods alle rimelige foranstaltninger. Foranstaltninger truffet af offentlige myndigheder (fx flyforbud og rejserestriktioner) fremstår umiddelbart som usædvanlige omstændigheder, særligt i foråret 2020, mens vurderingen kan være strengere i den efterfølgende periode. Den sværeste betingelse at opfylde synes at være kravet om, at hændelsen ikke er iboende den normale drift. Samlet må resultatet bero på en konkret vurdering af årsagen til aflysningen og tidspunktet for den.
This thesis examines air passengers’ right to compensation for cancellations under Regulation (EC) No 261/2004 in the context of the Covid-19 pandemic, with a particular focus on the extraordinary circumstances exception in Article 5(3). Using a doctrinal legal method, it analyses the Regulation’s text and purpose, relevant CJEU case law, and European Commission guidance. The analysis proceeds in three steps: first, delineating the Regulation’s territorial and material scope; second, clarifying the definition of cancellation, the burden of proof, and the passenger’s right to compensation under Article 5(1)(c) and Article 7; and third, assessing the exceptions in Article 5(1)(c)(i–iii) (timely notice) and Article 5(3) (extraordinary circumstances). The pandemic is divided into two periods—the acute spring 2020 phase and the subsequent summer/autumn 2020—to highlight timing-related differences. In essence, passengers are entitled to compensation when a covered flight is cancelled, including for Covid-19-related cancellations, unless the carrier demonstrates that the cumulative conditions of Article 5(3) are met: the event is not inherent in the normal exercise of the carrier’s activity, lies outside its actual control, the cancellation is a direct consequence of Covid-19, and it could not have been avoided even with all reasonable measures. Measures imposed by public authorities (e.g., flight bans and travel restrictions) appear more likely to qualify as extraordinary, especially in spring 2020, whereas the assessment may be stricter later. The most challenging condition is often whether the event is non-inherent to normal operations. Overall, outcomes depend on a case-by-case assessment of the reason and timing of the cancellation.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]