Aktivitetstrackere til understøttelse af vedvarende ændringer i fysisk aktivitetsniveau. : Et casestudie af et kommunalt sundhedstilbud.

Lundvig, Pi Leth ; Andersen, Heidi Dyrby

4. semester

Folkesundhedsvidenskab, Kandidat

2015

2015-05-30

95 pages

Indledning Blandt den danske befolkning ses der en stigning i prævalensen af overvægtige borgere såvel som borgere med stillesiddende arbejde og fritidsinteresser. Undersøgelser viser, at inaktivitet er forbundet med udvikling i fedmerelaterede livsstilssygdomme, og regelmæssig fysisk aktivitet er således afgørende for at reducere risikoen for udvikling af overvægt og fedmerelaterede livsstilssygdomme. Foreløbige indsatser på området har ikke vist nogen nævneværdig effekt på udviklingen i overvægt eller på forekomsten af fedmerelaterede livsstilssygdomme, og der viser sig således et behov for udvikling af effektive sundhedstilbud målrettet ændringer i fysisk aktivitetsniveau. Aarhus Kommunes sundhedstilbud “Sund Livsstil” henvender sig til overvægtige borgere i risiko for at udvikle fedmerelaterede livsstilssygdomme. En mini-evaluering af forløbet har vist, at over halvdelen af deltagerne kun i nogen grad har tilegnet sig redskaber der gør, at de føler sig rustet til at være fysisk aktive efter endt forløb. Hidtidige interventionsstudier, som har undersøgt anvendelsen af aktivitetstrackere, har vist lovende resultater på øget fysisk aktivitetsniveau og vægttab. Formål Formålet med nærværende speciale er at undersøge, hvorvidt og hvordan aktivitetstrackere potentielt kan understøtte vedvarende adfærdsændringer i fysisk aktivitet blandt overvægtige borgere i sundhedstilbuddet ‘Sund Livsstil’ i Aarhus Kommune. Hensigten er dermed, at bidrage med en række anbefalinger for udvikling af kommunale sundhedstilbud. Metode Nærværende speciale bygger på et teorifortolkende casestudie af Sund Livsstil forløbet. Selvstændig empiri er indsamlet via fokusgruppeinterviews baseret på overvægtige borgere i Sund Livsstil forløbet. Banduras teori om self-efficacy er anvendt som teoretisk grundlag for deduktiv analyse af den indsamlede empiri. En struktureret litteratursøgning er gennemført i PubMed, PsycInfo, Embase og Cochrane og anvendes til at diskutere og validere den selvstændigt indsamlede empiri. Resultater Nyere aktivitetstrackere indeholder et bredt indhold af veldokumenterede teknikker til adfærdsændring. Følgende potentialer er forbundet med anvendelsen af aktivitetstracking til understøttelse af ændringer i fysisk aktivitetsniveau; selvmonitorering, biofeedback, individuel brugertilpasning, individuel målsætning og vejledning, social støtte samt deling af data med relevant sundhedspersonale og/eller andre brugere. Følgende barrierer er forbundet med anvendelsen af aktivitetstracking; manglende brugervenlighed og samarbejde på tværs af informationsteknologiske løsninger, lav validitet og reliabilitet af målinger, højt prisniveau og uklar håndtering og anvendelse af personfølsomme data. Konklusion Der viser sig generelt at være god overensstemmelse mellem resultaterne af nærværende interviewundersøgelse og resultaterne af nærværende litteraturstudie. Såfremt den pågældende aktivitetstracker er i stand til at understøtte brugerens selvtillid i forhold til at ændre aktivitetsvaner, kan anvendelsen potentielt understøtte vedvarende ændringer i fysisk aktivitetsniveau blandt overvægtige borgere.

Introduction An increase in the prevalence of obese citizens as well as citizens with sedentary work and leisure activities is seen among the Danish population. Studies show that inactivity is associated with the development of obesity and obesity-related lifestyle diseases why physical activity is essential in reducing the risk of developing obesity-related lifestyle diseases. Preliminary initiatives in this area have not shown any noteworthy effect on the development of obesity or obesity-related lifestyle diseases. Therefore, development of effective health programs targeting changes in physical activity level is needed. The health program by the municipality of Aarhus, “Healthy lifestyle”, is targeted towards obese citizens in risk of developing obesity-related lifestyle diseases. A mini-evaluation of the program show that more than half of the participants only to some degree have acquired tools that makes them feel confident in being physical active post program. Previous intervention studies examining the use of activity tracking devices have shown promising results in increasing activity level and weight loss. Objective The objective of the thesis is to examine whether and how activity tracking devices potentially can support persistent behavioral changes in physical activity among obese citizens participating in the health program “Healthy Lifestyle” in the municipality of Aarhus. The aim hereby is to contribute with a number of recommendations for developing purposes of public health programs. Method The thesis is based on a theory interpretative case study of the “Healthy Lifestyle” program. Independent empirical material has been collected through focus group interviews based on overweight citizens in the “Healthy Lifestyle” program. Bandura’s Theory of Self-efficacy is used as a basis for a deductive analysis of the collected empirical material. A structured literature search has been conducted in PubMed, PsycInfo, Embase and Cochrane. The empirical material is used to discuss and validate the independently collected empirical material. Results Newer activity tracking devices contains a wide range of well documented techniques for behavioral change. The following potentials are associated with the use of activity tracking to support changes in physical activity level; self-monitoring, biofeedback, individual customization, individual goals and guidance, social support and sharing of data with relevant health professionals and/or other users. The following barriers are associated with the use of activity tracking to support changes in physical activity level; lack of user friendliness and cooperation across information technology solutions, low validity and reliability of measurements, high price level and unclear handling and use of sensitive personal data. Conclusion There appears to be generally good agreement between the results of the present interviews and the results of the present literature study. If the activity tracker is able to support the user's confidence in relation to change activity habits, can use potentially support persistent changes in physical activity among overweight citizens.

sundhedsfremme ; forebyggelse ; overvægt ; overvægtsproblematik ; livsstilssygdom ; fedmerelaterede livsstilssygdomme ; adfærdsændring ; Bandura ; self-efficacy ; biofeedback ; fysisk aktivitet ; fysisk aktivitetsniveau ; inaktivitet ; stillesiddende adfærd ; udviklingspotentiale ; informationsteknologi ; aktivitetstracking ; aktivitetstracker ; fitness wearable ; health behaviour change support system ; HBCSS ; kommunale sundhedstilbud ; sundhedscenter ; “Sund Livsstil” ; Aarhus Kommune ; casestudie ; kvalitativ undersøgelse

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter